# Våbenaktier: Rheinmetall, Saab og flere
## Våbenaktier som Rheinmetall og Saab er steget kraftigt. Se muligheder og overvejelser.
---
**Site**: HermannInvest
**URL**: https://hermanninvest.dk/bedste-vabenaktier/
---
## Content: Bedste våbenaktier i 2025-2026
**Published**: 2025-09-15 17:44:36
**Modified**: 2025-12-28 17:06:02
**Author**: HermannInvest
**Categories**: Aktier, Våbenaktier
---
**Kort sagt:** De bedste våbenaktier lige nu er europæiske **Rheinmetall** og **Saab** for høj vækst, eller amerikanske **Lockheed Martin** for stabilitet og udbytte. Vil du sprede risikoen, er **VanEck Defense UCITS ETF** et godt valg til aktiesparekontoen.
Verden føles mere usikker end længe, og det kan mærkes på aktiemarkedet. Ifølge [SIPRI](https://www.sipri.org/publications/2025/sipri-fact-sheets/trends-world-military-expenditure-2024) slog globale militærbudgetter rekord i 2024 med hele $2,72 billioner (en stigning på 9,4% globalt og over 80% i Europa siden 2015). Ruslands invasion af Ukraine og generelt højere geopolitisk spænding har fået over 100 lande til at øge deres forsvarsudgifter. For investorer har det betydet, at forsvarsaktier (også kaldet “våbenaktier”) er kommet i fokus. Herhjemme i Danmark er især europæiske forsvarsaktier blevet populære blandt private investorer, drevet af stigende forsvarsbudgetter og kursstigninger de seneste par år. Kort sagt: Når stormagterne opruster, følger investorerne trop.
Men hvordan klarer forsvarsindustrien sig egentlig i 2024-2025? Overordnet rigtig godt. Brancheindekser for forsvar har outperformat markedet, og nogle aktier er eksploderet i værdi. Europas forsvarsaktier er eksempelvis steget til historisk høje værdiansættelser – faktisk er de nu 2,5 gange højere end før Ukraine-krigen, langt over benchmark-indeksene. Den udvikling skyldes både konkrete ordrer og en fortælling om, at våbenproducenter står foran flere års medvind. [NATO-lande har forpligtet sig til 2% af BNP nu og 5% i 2035](https://www.nato.int/en/what-we-do/introduction-to-nato/defence-expenditures-and-natos-5-commitment), EU taler om at blive mere selvforsynende med forsvar via “ReArm Europe”-planen på 800 milliarder euro, og konflikter lurer i både Østeuropa, Mellemøsten og Asien. Det gør forsvarssektoren ekstra interessant – både som mulighed for gevinst og som et felt med særlige risici og etiske overvejelser.
I denne artikel tager jeg dig igennem de, efter min mening, bedste våbenaktier lige nu. Jeg deler mine personlige observationer om deres styrker, svagheder og roller i verdens brændpunkter. Vi ser også på, hvad du skal være opmærksom på som investor i denne sektor, hvordan forsvarsaktier plejer at opføre sig i urolige tider, nye vækstområder som droner og AI – og ikke mindst hvordan du kan balancere profit og etik, når du investerer i virksomheder, der tjener penge på våben. Vi kigger også på, hvordan du kan investere via [ETF’er på din aktiesparekonto](/bedste-etf-aktiesparekonto/). Lad os starte med at møde nogle af de største spillere på markedet.
[Modtag investeringsplan](https://go.adt228.com/t/t?a=1873806307&as=1999695848&t=2&tk=1)
## De største globale forsvarsgiganter du bør kende
Forsvarsindustrien er domineret af nogle få giganter, primært amerikanske, samt en række europæiske aktører. De amerikanske virksomheder Lockheed Martin, Northrop Grumman og RTX (Raytheon Technologies) topper listen som verdens største målt på omsætning. Europeiske favoritter som BAE Systems, Saab og Rheinmetall er mindre i global sammenhæng, men har haft ekstraordinær vækst på det seneste. Nedenfor gennemgår jeg hver af disse nøglespillere – hvorfor de er interessante, hvilke styrker og risici de har, og hvordan de bidrager i dagens sikkerhedspolitiske landskab.
### Lockheed Martin – verdens største forsvarsleverandør
Lockheed Martin er uden tvivl kongen af forsvarssektoren. Som verdens største forsvarsentreprenør er selskabet primært kendt for kampflyet F-35 Lightning II, missilsystemer og højteknologiske våben. Lockheed har en enorm ordrebog på omkring $173 mia. – det svarer til over to års omsætning og giver stor visibilitet langt ud i fremtiden. For investorer betyder det stabilitet; Lockheed vil med stor sandsynlighed have travlt i mange år med at levere på eksisterende kontrakter. Du kan handle aktien via [Nordnet](/nordnet-manedsopsparing/) eller [Saxo Bank](/maanedsopsparing-nordnet-vs-saxo-bank/).
**Styrker:** Lockheed Martins største styrke er bredden og kvaliteten i deres portefølje. Ud over F-35 (som bruges af USA og mange allierede, herunder flere NATO-lande) laver de alt fra HIMARS-raketartilleri og Javelin-panserværnsmissiler til satellitter og nye hypersoniske våben. Under Ukraine-krigen blev Lockheeds Javelin-missiler f.eks. berygtede for at stoppe russiske kampvogne, hvilket har øget interessen for deres våben. Selskabet er også finansielt stærkt med solid indtjening og en stabil udbyttepolitik – de udbetaler et pænt udbytte (ca. 2,9% årligt) og har hævet det år efter år. Trods sin markedsledende position handles Lockheed faktisk til en rimelig P/E omkring 17x (forward), altså lavere end sektor-gennemsnittet. Det skyldes nok, at markedet ser dem som en “værdiaktie” med lavere vækst, men det giver et fornuftigt værn mod at betale overpris.
**Risici:** Den største risiko for Lockheed er dens afhængighed af USA’s forsvarsbudget. Godt nok sælger de globalt, men ~74% af salget er til USA’s regering. Skulle der komme politisk pres for at skære i budgetterne – f.eks. efter en konflikt ebber ud – kan det ramme Lockheeds omsætning hårdt. Også enkeltsager kan have effekt: F-35-programmet har tidligere været under kritik for forsinkelser og omkostninger, og hvis et sådant megaprojekt bliver droslet ned eller annulleret, vil det kunne mærkes. En anden faktor er geopolitik: Lockheed er involveret i mange følsomme projekter (f.eks. våbensalg til Taiwan eller Mellemøsten), som kan blive ramt af eksportrestriktioner eller diplomatiske skruer. Endelig er aktien ikke “billig” som før i tiden; kursen er steget moderat de seneste år, men i 2022-23 var stigningen mere beskeden (~32% over 5 år) sammenlignet med nogle konkurrenter. Det betyder, at meget af det gode allerede kan være indregnet i prisen.
**Rolle i konflikter:** Lockheed Martins hardware dukker op i næsten alle større konflikter – fra amerikanske F-35-fly, der patruljerer Østersøen, til HIMARS-raketter brugt i Ukraine. Virksomheden spiller dermed en central rolle i Vestens forsvar og afskrækkelse. Når spændingerne stiger (f.eks. i Taiwan-strædet eller i Mellemøsten), ser man typisk Lockheed-aktien stige, fordi investorer forventer nye ordrer på kampfly, missilforsvarssystemer osv. Omvendt kan udsigten til fredsaftaler dæmpe interessen lidt – men grundlæggende er Lockheed “too big to fail” inden for forsvar. For en privat investor er det her noget nær “den sikre havn” i sektoren – et kæmpe stabilt selskab, man køber for den langsigtede eksponering mod global oprustning (og et solidt udbytte undervejs).
### Northrop Grumman – stealth-bombere og højtek forspring
Northrop Grumman er en anden amerikansk mastodont, som måske er knap så kendt udenfor kredse af forsvarsentusiaster. Men Northrop står bag nogle af de mest futuristiske våbensystemer, bl.a. det kommende B-21 Raider stealth-bombefly og avancerede droner. De har positioneret sig stærkt inden for rumfart og satellitter, missilforsvar og autonome våben. Northrop har ligesom Lockheed en solid ordrebog – ca. $93 mia. i backlog – og vokser støt internationalt.
**Styrker:** Northrops styrke ligger i innovation. De er frontløbere på teknologier som stealth (usynlighed for radar), hvilket B-2 og nu B-21 bombeflyene er eksempler på, og autonome systemer som droner. Faktisk er Northrop en af de førende leverandører til USA’s kernetriade (de laver bl.a. det nye Ground Based Strategic Deterrent, altså næste generations atommissiler). De har også en stor forretning inden for rummet – de var med til at bygge NASA’s James Webb-rumteleskop, og militære satellitter er en vækstmulighed. Finansielt er Northrop lidt mindre end Lockheed, men de har haft en flot udvikling – aktien steg ~89% over 5 år, hvilket overgik både Lockheed og markedet generelt. Indtjeningen har fulgt med, og P/E ligger i de lave 20’ere, altså fornuftigt givet deres nicheprægede projekter. Udbyttet er lavere (under 2%), men stigende, så man får lidt løbende afkast.
**Risici:** Northrop er dog ikke uden risici. For det første er de også meget afhængige af den amerikanske stat som kunde – faktisk i endnu højere grad end Lockheed, da Northrop ikke er så diversificeret på den civile side. Hvis et stort program som B-21 skulle løbe ind i problemer (f.eks. tekniske udfordringer eller budgetoverskridelser, hvilket ikke er usandsynligt med så komplekst et projekt), kan det ramme Northrop hårdt på kort sigt. Vi så for eksempel aktien dykke i april 2024, da der kom meldinger om forsinkede betalinger på et storprogram. For det andet har Northrop mindre salg til allierede sammenlignet med Lockheed, så deres udenlandske omsætning er en mindre buffer hvis det amerikanske forsvar pludselig prioriterer om. Konkurrencen er også intens: Boeing og Lockheed kunne tænkes at presse Northrop på nye kontrakter (Northrop vandt B-21 mod en Boeing+Lockheed-alliange, hvilket var stort). Så man skal holde øje med om Northrop kan bevare sit teknologi-forspring.
**Rolle i konflikter:** Northrop Grumman er måske ikke lige det selskab man hører om i nyhederne ifm. Ukraine eller Mellemøsten – deres produkter er mere strategiske og “bag kulissen”. Men i en potentiel storkonflikt (tænk USA vs. Kina scenario) ville Northrops systemer være helt afgørende: B-21 stealth-bombere til dybe angreb, Global Hawk overvågningsdroner, avancerede radarsystemer, rum-baseret overvågning osv. Northrop leverer også komponenter til mange allierede (f.eks. radar til F-35 flyene og NASAMS-luftværn, som også beskytter Kyiv). Så på sin vis er Northrop en måde at investere i de allerhøjest prioriterede forsvarsprojekter, som nok skal få funding uanset økonomiske cykler – men som måske også er mindre synlige. Under Ukraine-krigen har Northrop ikke fået den samme hype som f.eks. ammunition- og panserproducenter, hvilket gør at aktien ikke er pumpet helt op på samme måde. For en investor kan Northrop derfor være et lidt overset kvalitetsselskab i sektoren, hvis man tror på fortsat behov for cutting-edge forsvarsteknologi.
### RTX (Raytheon Technologies) – missiler, radar og civile flymotorer
RTX Corporation – tidligere kendt som Raytheon – er en interessant hybrid i forsvarsverdenen. Selskabet blev dannet i 2020 gennem en fusion af det gamle Raytheon (missiler, radar m.m.) med United Technologies’ luftfartsdivisioner (Pratt & Whitney flymotorer og Collins Aerospace). Resultatet er et af verdens største aero-forsvarskonglomerater. RTX producerer bl.a. Patriot-luftforsvarssystemer, avancerede radarer, krydsermissiler som Tomahawk, og motorer til både militær- og passagerfly. De er altså både i krig og fred – og det afspejler sig i tallene. I 2024 oplevede RTX en omsætningsvækst på ca. 17%, hjulpet af opsvinget i kommerciel flytrafik efter pandemien. Deres forsvarsdivision (Raytheon) bidrager med omkring $40 mia. i årlig omsætning, så de er en absolut kæmpe globalt.
**Styrker:** RTX’s største fordel er bredden og global rækkevidde. Når man investerer i RTX, får man eksponering mod både NATO’s enorme indkøb af missiler og luftværn og mod civile megatrends som stigende flyrejser. På forsvarssiden har de nogle ikoniske produkter: Patriot-systemet (leveret til mange NATO-lande og f.eks. aktivt i Ukraine til at skyde russiske raketter ned) er Raytheons baby. De laver også Stinger-missilerne (kendt fra Ukraine og Afghanistan), AMRAAM-luft-til-luft missiler og det nye NASAMS-luftforsvar i samarbejde med Norge. Med den nuværende trusselsituation er efterspørgslen på alt fra luftværn til lange rækkevidde-missiler stigende, og Raytheon er en kernespiller i NATO’s forsvar. Samtidig tjener deres kommercielle division på at flyselskaber igen køber fly og motorer – en god diversificering, der gav medvind i 2023-24. RTX har en markedsværdi på over $160 mia. og udbetaler et pænt udbytte (~2% yield). De investerer tungt i nye teknologier, fx hypersoniske missiler, og har en stærk international tilstedeværelse (de eksporterer meget og har partnerskaber globalt). For investorer giver det både vækst (der forventes tocifret EPS-vækst fremover efterhånden som forsvarsordrerne ruller ind) og en vis sikkerhed via den civile forretning.
**Risici:** RTX har dog også sine udfordringer. Et stort plaster kom i 2023, hvor Pratt & Whitney måtte kalde en masse af deres flymotorer tilbage pga. en fabrikationsfejl i turbineblade. Det gav en milliardstor ekstraomkostning og sendte RTX-aktien ned i en periode. Så den civile side kan være volatil og påvirket af faktorer som teknologi-problemer, flysikkerhed eller konjunkturer. På forsvarssiden er RTX relativt smalt fokuseret på visse segmenter: de er verdensmestre i missiler og sensorer, men har ikke f.eks. platforme som fly eller skibe. Så hvis der kommer politiske prioriteringer, kan deres niche være enten rigtig godt stillet (hvis fokus er på luftforsvar) eller lidt klemt (hvis f.eks. flåden tager flest penge). Konkurrence er også en faktor – f.eks. inden for missiler konkurrerer RTX med franske MBDA i Europa og med Lockheed/Boeing internt i USA. Og så er aktien ikke helt billig målt på nøgletal: Deres P/E var omkring 35x senest, hvilket dog skyldes midlertidigt lav indtjening (bl.a. pga. motorproblemet). Forward P/E er lavere. Investorerne skal også være opmærksomme på, at RTX’s blandede forretning kan gøre den sværere at vurdere – den reagerer ikke kun på krig/fred, men også på oliepriser (via flytrafikken) og globale leverancekæder.
**Rolle i konflikter:** RTX (Raytheon) er en nøglespiller i enhver moderne konflikt. Deres Patriot- og NASAMS-luftværn beskytter byer mod missilangreb; deres Tomahawk-missiler bruges af USA og allierede til præcisionsangreb (f.eks. blev mange Tomahawks affyret mod Syrien under tidligere konflikter). I Ukraine har Raytheon leveret både Stinger-missiler til jord-til-luft forsvar og samarbejder med Norge om NASAMS-systemer som nævnt. Under Israels konflikt med Hamas i Mellemøsten 2023 blev der også talt om at øge produktionen af Iron Dome og David’s Sling luftværn – systemer som Raytheon har været partner på med Israel. Kort sagt: når der er uro, stiger chancerne for Raytheon-ordrer. Aktien fik da også et løft efter invasionen af Ukraine og generelt under geopolitiske spændinger. Men den kan reagere negativt på civile hændelser (som pandemier eller flyulykker) der ingen relation har til forsvar. For en investor giver RTX dermed en lidt anden profil end de rene forsvarsaktier – en fod i krigsøkonomien og en fod i normaløkonomien. Det kan være attraktivt hvis man ønsker diversificering, men kræver også at man følger med på to fronter.
### BAE Systems – Europas forsvarskæmpe med globalt aftryk
BAE Systems er kronjuvelen i europæisk forsvarsindustri. Det britiske selskab er Europas største forsvarsvirksomhed og ifølge SIPRI verdens syvendestørste målt på omsætning. BAE fremstiller næsten alt: Kampfly (de er partner på Eurofighter Typhoon og leverer dele til F-35), krigsskibe og ubåde (de bygger fx atomubåde til Royal Navy), kampvogne og kanoner, elektroniske systemer, og endda cybersikkerhedsløsninger. Den brede portefølje gjorde, at BAE i 2024 kunne udnytte den generelle oprustning fuldt ud – salget steg 14% til £28,3 mia. og de nåede rekordhøj indtjening. Ikke mindst voksede BAEs ordreindgang massivt de sidste par år; ved udgangen af 2024 havde de en rekordstor ordrebog på £77,8 mia. – svarende til næsten 3 års omsætning. Det giver enorm visibilitet fremadrettet.
**Styrker:** BAEs styrke er diversificering og transatlantisk rækkevidde. Som britisk firma har de én fod i Europa og én i USA. Faktisk kommer en betydelig del af BAE’s indtjening fra deres amerikanske datterselskab, der leverer til Pentagon – BAE er fx producent af M2 Bradley-kampkøretøjer og selvdrevet artilleri i USA, og de har lige købt den amerikanske virksomhed Ball Aerospace, hvilket øger deres tilstedeværelse i bl.a. rumsystemer. Samtidig er de dybt involveret i Europas egne forsvarsprogrammer. Under Ukraine-krigen har BAE f.eks. modtaget ordrer på at øge produktionen af ammunition og våben i Storbritannien (bl.a. artillerigranater og antitank-våben). De er også med i udviklingen af næste generations Tempest/GCAP-kampfly sammen med Italien og Japan. For investoren betyder BAE, at man får en aktie med bred eksponering: de tjener penge uanset om det er flåde, luftvåben eller hæren der prioriteres. Selskabet er desuden finansielt sundt, med stærk cash flow (ca. £2,5 mia. i frit cash flow i 2024) og en stigende udbytte (hævet 10% til 33 pence pr. aktie i 2024). Deres 2025-guidance lyder på høj encifret vækst i salg og indtjening, hvilket tyder på at de forventer at ride videre på bølgen. BAE er med andre ord flagsskibet i Europas forsvar, og et selskab som selv amerikanske investorer kigger på, nu hvor Europa opruster kraftigt.
**Risici:** Selvom BAE lyder som en drøm, er der også her nogle forbehold. Værdiansættelsen er en af dem. Europæiske forsvarsaktier er blevet ganske dyre på det seneste – BAE’s P/E (trail.) er omkring 30, hvor den før lå under 10. Ifølge en analyse betaler man nu over 40 gange den forventede indtjening for de største europæiske forsvarsaktier (Rheinmetall, Saab, Leonardo) – en merpris på 76% relativt til de amerikanske. Det indikerer, at aktier som BAE er højt prissat lige nu, og markedet forventer stor fremtidig vækst. Hvis f.eks. krigen i Ukraine får en afslutning tidligere end ventet, kan det ændre “historien” for de europæiske forsvarsaktier og potentielt udløse et kursfald, fordi investorerne måske flytter fokus tilbage mod de større amerikanske selskaber. Altså: BAE er prisen værd så længe forretningen boomer, men ikke immun over for et tilbageslag. En anden risiko er BAEs afhængighed af politik – både i Europa og USA. En fredsaftale, en ændring i regeringer (f.eks. et flertal der vil prioritere velfærd frem for forsvar) eller diplomatiske forhold (BAE sælger f.eks. meget til Saudi-Arabien, hvilket ved tidligeer lejligheder har givet kritik og trusler om eksportforbud pga. krigen i Yemen) kan slå direkte igennem på ordrebogen. Endelig er der valutarisiko: BAE rapporterer i pund, men tjener mange dollars – pundets styrke eller svækkelse kan påvirke regnskabet (om end det er mere af teknisk karakter for os investorer). Alt i alt skal man være opmærksom på, at BAE er prissat til perfektion og kræver fortsat højt forsvarsniveau for at retfærdiggøre det.
**Rolle i konflikter:** BAE Systems’ rolle i verdens konflikter er stor, omend lidt mere indirekte end f.eks. amerikanske virksomheder i Ukraine. BAE leverer meget til Storbritanniens forsvar, som igen er en stor militær støtte til Ukraine. F.eks. fremstilles det meste ammunition til den britiske hær af BAE, som nu skalerer op for at genopbygge lagre, der er doneret til Ukraine. BAE’s pansrede køretøjer (som CV90, produceret i Sverige via en BAE-ejet virksomhed) er sendt til østeuropa. I Asien er BAE med til at udstyre allierede (de bygger fx kampfly sammen med Japan). Og i Mellemøsten har BAE som nævnt store programmer – f.eks. leverer de Eurofighter Typhoon-fly til Saudi-Arabien og Qatar. I en NATO-Rusland konflikt eller anden storkrig ville BAEs udstyr være altafgørende (fra de britiske atomubåde de bygger, til jagerfly og elektronisk krigsførelse). På aktiemarkedet har BAE-aktien reageret stærkt opad på Ukraine-krigen, og også i takt med øgede trusler mod Taiwan eller efterretninger om mere terrortrussel. Som investor i BAE “sætter man sine penge på”, at verden desværre forbliver urolig, eller at forsvar uanset hvad har rykket permanent op på dagsordenen i den frie verden. Det er en investering der kan betale sig flot i urolige tider, men man skal også kunne leve med, at en uventet fred (hvor det hele igen skal “have en ende”) kan gøre aktien kedeligere.
### Saab AB – svensk raket takket være NATO-oprustning
Saab AB er en spændende aktiehistorie fra Norden – og et af de selskaber, hvor krigen i Ukraine virkelig har vendt op og ned på alting. Saab er Sveriges førende forsvarsvirksomhed, kendt for sine Gripen kampfly, ubåde, radarsystemer og ikke mindst lette anti-panservåben som NLAW og Carl-Gustaf (mange har måske set billeder af ukrainske soldater med et rør på skulderen – det er ofte en NLAW fra Saab). Før 2022 var Saab noget af en laggard – aktien havde ikke gjort meget væsen af sig i årevis. Men efter Rusland invaderede Ukraine, fløj Saab-aktien til himmels. Den er faktisk oppe med over 700% siden krigens start ifølge nogle opgørelser, og alene i 2025 er den mere end fordoblet. Hvad skyldes denne raketfart? Kort fortalt: ordre, ordre, ordre. Europas militærboom har gavnet Saab enormt. Deres ordreindgang slog rekord i 2022 og igen i 2023; ved indgangen til 2024 havde Saab en ordrebog på ca. 189 mia. SEK (svenske kroner), næsten tre gange deres årsomsætning. I 2024 steg salget med 24% til ~64 mia. SEK og væksten accelererer yderligere – i første halvår 2025 voksede omsætningen organisk 22%, og Saab opjusterede forventningerne til 16-20% salgsvækst i 2025. Det er ret vilde tal for en “gammel” forsvarsvirksomhed.
**Styrker:** Saabs styrker skal ses i konteksten af den nye sikkerhedssituation i Europa. For det første er Saab specialist i “smartere” forsvarsløsninger, som er præcis det mange mindre lande efterspørger. Deres Gripen-fly er fx billigere at anskaffe og drifte end F-35, hvilket gør dem attraktive for lande med mindre budgetter (og måske interessant for Ukraine på sigt). Saabs NLAW-panserværnsvåben spillede en stor rolle i krigens første fase, da ukrainere med de skulderfyrede NLAW’er kunne stoppe russiske kolonner – det gav Saab global eksponering og et ordentlig rygstød i omdømme. Deres radar- og elektronikdivisioner laver avancerede systemer (fx Giraffe AMB-radaren, brugt til luftovervågning og til at spotte indkommende droner/missiler). Saab er også med på ubådssiden og kystforsvar. Overordnet har Saab en bred nordisk produktpalette som nu er ekstremt efterspurgt af NATO og EU-lande, der vil styrke deres territoriale forsvar. Forretningen er mest centreret i Europa (over halvdelen af omsætningen kommer herfra), og Saab har ikke helt haft de samme etiske kontroverser som nogle større aktører (Sverige havde f.eks. våbenembargo mod Saudi nogle år). En stor styrke pt. er, at Saab skalerer op: de ansætter tusindvis af nye medarbejdere og investerer i produktionslinjer for at imødekomme den enorme efterspørgsel. CEO’en siger, at kapacitetsudvidelserne kører på skinner. Det betyder, at Saab står til at kunne levere på alle de nye ordrer – hvilket jo er forudsætningen for at de flotte regnskaber kan fortsætte. Finansielt er Saab også i bedring; de er profitable og har valgt at begynde at udbetale et (dog lille) udbytte igen. Men langt de fleste penge geninvesteres i vækst.
**Risici:** Med den eksplosive kursudvikling kommer også risici. En åbenlys risiko er valuationsrisikoen – aktien er dyr nu. De traditionelle nøgletal er skyhøje; P/E ligger formentlig over 40 (den ændrer sig dog hele tiden i takt med opjusteringer, så det er lidt et moving target). Markedet har priset ind, at Saab skal levere høj vækst mange år frem. Skulle der komme en periode med ro eller forsvarsbesparelser, vil det narrativ blive udfordret. Man kan næsten sige at Saab-aktien i dag prisfastsætter en vedvarende trussel fra Rusland – hvis den trussel mindskes, kan det koste dyrt på kursen. En anden risiko er eksekvering: Saab har fået ordrer i hobetal, men kan de nå at levere dem til tiden? At firedoble produktionen over få år er ikke trivielt; leverancekæderne er pressede, og mangel på alt fra mikrochips til raketbrændstof kan blive flaskehalse. Desuden opererer Saab i segmenter hvor der er tung konkurrence fra større aktører: f.eks. kæmper de mod Lockheed om hvert eneste kampflysalg (Finland valgte for nylig F-35 over Gripen, selvom Saab kæmpede hårdt). Tilsvarende kan amerikanske og israelske producenter presse Saabs missil- og radarprodukter ude i verden. Så Saab skal løbe hurtigt for at forsvare sine nyvundne markedsandele. Endelig skal man ikke glemme, at Saab er relativt lille i forhold til giganterne; de har mindre politisk tyngde globalt, og som svensk selskab kan de potentielt blive holdt ude af nogle store aftaler (mange lande køber “amerikansk” for at tækkes USA, fx vælger Østeuropa ofte amerikanske systemer for at styrke alliancer). På trods af disse risici er Saab’s position lige nu dog meget attraktiv, så længe det sikkerhedspolitiske landskab er farligt.
**Rolle i konflikter:** Saab har, som nævnt, spillet en konkret rolle i Ukraine-krigen – især via deres NLAW- og AT4-anti-tank våben, der blev leveret i tusindvis fra Sverige/Storbritannien og gjorde en reel forskel på slagmarken. Det har sat skub i omtalen af Saabs produkter. Hvis krigen trækker ud – eller hvis andre konflikter blusser op (Baltikum, Asien) – vil lande se sig om efter hurtige og effektive våben, og her har Saab mange bud. For eksempel forventes Østeuropæiske lande at opgradere deres luftforsvar og jagerfly; Saab kunne få fod indenfor med Gripen, hvis USA ikke kan levere F-16/F-35 hurtigt nok. Samtidig har Sverige (og Finland) meldt sig ind i NATO, hvilket integrerer Saab mere i NATO’s indkøbsmaskine. På aktiemarkedet er Saab blevet noget af en “krigsfavorit”, der ofte skyder i vejret ved nyheder om øgede spændinger. Omvendt kan man også se, at aktien dykker på for eksempel diplomatiske fremskridt – da der i juli 2023 var snak om fremskredne fredsforhandlinger, faldt Saab-aktien noget, netop fordi så meget af værdien hviler på fortsat uro. For investorer med stærk mave har Saab været fantastisk (hvis man nåede med i opturen), men fremadrettet skal man gøre op med sig selv, om man tror verden forbliver farlig nok til at retfærdiggøre Saabs høje vækstværdi.
### Rheinmetall – Tysklands højtflyvende forsvarsstjerne
Rheinmetall AG fra Tyskland er endnu et europæisk selskab, der er stormet frem på børsen siden 2022. Rheinmetall er specialiseret i landmilitær teknologi – især ammunition, artilleri, kampvogne og pansrede køretøjer. Hvis man har fulgt med i nyhederne om Leopard 2-kampvogne til Ukraine, så er Rheinmetall et navn der dukker op, da de leverer kanonerne og en stor del af teknologien til disse. Virksomheden har også en voksende forretning inden for luftforsvar og elektronik (de opkøbte fx en sensorvirksomhed i 2023). Ukraine-krigen har været et gennembrud for Rheinmetall: Pludselig skulle Europa bruge enorme mængder ammunition og nyt materiel, og ingen var bedre positioneret end tyskerne til at levere det. Rheinmetalls ordreindgang eksploderede; i 2023 indgik de ordrer for €30+ mia., og backlog’en nåede €63 mia. ved udgangen af 2024 – en stigning på 57% på et år. De forventer endda at øge salget med 25-30% i 2025 oveni en allerede stærk 2024. 2024’s omsætning landede omkring €10 mia., en stigning på hele 36% fra 2023. Rheinmetall er dermed gået fra at være en mid-cap forsvarsleverandør til at være blandt Europas absolutte topaktører målt på vækst.
**Styrker:** Rheinmetalls styrker er ret åbenlyse i lyset af situationen: De laver “forbrugsvåben” – dvs. ting der bruges i krig og som skal genanskaffes i store mængder. Ammunition er et godt eksempel; krigen i Ukraine har vist, at vestlige hære slet ikke havde lagre nok. Nu regner ordrerne ned over Rheinmetall for alt fra kampvognsgranater til håndvåbenammunition. Tyskland har givet dem store kontrakter, EU har centrale aftaler om ammo-produktion, og flere nye fabrikker er planlagt (bl.a. i Ungarn og måske i Ukraine i fremtiden). Derudover laver Rheinmetall køretøjer: Deres Boxer pansrede mandskabsvogn og Lynx kampkøretøj har vundet eksportordrer, og de er med i udviklingen af MGCS (fremtidens stridsvogn). De producerer også lastbiler og har en automotive civil division (dog mest dele som stempler og sånt – den er mindre vigtig nu og faktisk skilt delvist fra). Kort sagt rider Rheinmetall på en unik kombination af akut efterspørgsel (ammo nu og her) og langsigtede programmer (NATO’s genoprustning af landstyrker). Selskabet har opjusteret og leveret flotte regnskaber; driftsmarginerne stiger i takt med volumen. De gav et markant højere udbytte i 2024 (€8,50 per aktie, op fra €5,70 året før) som tegn på succes. Alligevel fastholder de investeringer i ny kapacitet – man fornemmer, at ledelsen forstår det unikke momentum de har. Hvis Europa skal opruste tungt, er Rheinmetall uundgåeligt centralt – det er et næsten 140 år gammelt firma der pludselig er blevet “unge igen” i investorers øjne.
**Risici:** Men som med Saab skal man være obs på en mulig boom/bust-dynamik. Rheinmetall-aktien er tredoblet eller mere siden 2022, og prisen afspejler stor optimisme. En væsentlig risiko er politisk: Rheinmetall er dybt afhængig af, at især Tyskland og EU forbliver vedvarende engageret i oprustning. Der har f.eks. været spekulationer om, hvad der sker hvis krigen i Ukraine slutter – vil Tyskland så fastholde sit løfte om store forsvarsudgifter? Hvis svaret er nej, kan Rheinmetall stå med overkapacitet. Indtil videre ser planerne dog solide ud; selv med eventuel fred skal lagre genopbygges. En anden risiko er udførelsen: Kan de bygge fabrikkerne og skalere i tide? Rheinmetall har annonceret mange projekter (f.eks. et nyt ammunitionsanlæg i Ungarn og et joint venture i Australien), og forsinkelser eller budgetoverskridelser kan altid forekomme. Deres ekspansion internationalt er også relativ ny – kulturelle udfordringer, integrering af opkøb osv. skal håndteres. På sigt vil konkurrenter også lugte blod: Amerikanske firmaer kan forsøge at komme ind på det europæiske marked med ammo og køretøjer (f.eks. General Dynamics sælger Abrams kampvogne til Polen nu; det kunne stjæle nogle muligheder fra Rheinmetall). Og så er der aktiekursens følsomhed: Rheinmetall bliver næsten en proxy for Ukraine-nyheder. Går krigen ind i et dødvande der trækker ud, jubler markedet (for så skal der sendes endnu flere våben), men hvis vi i morgen så en eller anden form for våbenhvile, kan aktien let tage en dukkert. Sidst men ikke mindst: likviditet og investor sentiment kan påvirke. Rheinmetall er nu en af Tysklands mest værdifulde industrier, og den er kommet i fokus hos mange globale investorer – det kan give høj volatilitet når makroøkonomiske vinde skifter.
**Rolle i konflikter:** Rheinmetall ER lidt blevet symbolet på Europas miltære genoprustning. Under Ukraine-krigen er de dukset frem i medierne (den karismatiske CEO Armin Papperger er ofte i pressen og proklamerer hvor meget ammo de kan lave). De har tilmed fået tilnavnet “Europas krudttønde”. I praktiske termer har Rheinmetall allerede bidraget til at holde Ukraines forsvar kørende – de har genåbnet gamle lagre og renoveret 100 leopardkampvogne til donation, de leverer masser af artillerigranater via EU-aftaler, og deres luftværnskanoner (Gepard-systemet) bruges til at skyde droner ned i Ukraine. Hvis vi kigger bredere, så vil enhver konflikt der involverer landstyrker (fra Baltikum til Mellemøsten) betyde stor efterspørgsel efter Rheinmetalls produkter. Deres aktie steg fx også ved udbruddet af krigen i Israel/Gaza i 2023, fordi folk forventede højere israelsk og vestlig ammo-tilførsel. Og polske oprustningsplaner (Polen køber bl.a. tanks hvor Rheinmetall kan få del i leverancen) har også gavnet aktien. I fredstid var Rheinmetall traditionelt en temmelig cyklisk aktie (afhængig af eksportordrer der kom og gik), men i krigstid er den noget nær en must-have. Det ser vi ved, at aktien i 2024 overgik de fleste med +28% YTD midt på året oveni de forrige års stigninger. For investorer med tro på et fortsat “nyt koldkrigs-lignende trusselsbillede” er Rheinmetall næsten et oplagt valg – men det er også en mere spekulativ/høj-beta aktie end de amerikanske giganter.
## Nøgledata for udvalgte våbenaktier
Nedenfor ses en oversigt over nogle nøgletal for de omtalte selskaber (kurser er cirka-priser pr. midten af 2025):
VirksomhedAktiekurs (2025)P/E (TTM)Udbytte-yieldVækst (2024)HovedmarkedLockheed Martin (USA)~$470 USD~21~2,9%+5%USA (global eksport)Northrop Grumman (USA)~$500 USD~22~1,8%+4%USA (primært)RTX Corp (USA)~$145 USD~35~2,0%+17%USA (global)BAE Systems (UK)~£19,8~30~1,7%+14%Europa/USASaab AB (Sverige)~540 SEK>40?~0,4%+24%Europa (NATO)Rheinmetall (Tyskland)~€250~20-25~2%+36%Europa (NATO)**Note:** Ovenstående tal er afrundede og omtrentlige. P/E for Saab og Rheinmetall er angivet med forbehold, da deres indtjening forventes at stige markant (hvilket kan gøre reelle forward P/E lavere end de nuværende tal). Udbytte-yield er baseret på seneste årsudbytte og aktiekursen i midten af 2025. Vækst er omsætningsvækst i 2024 i forhold til 2023, hvor tilgængeligt (Lockheed og Northrop havde moderat vækst, mens RTX inkluderer genopretning i civil luftfart, og europæerne havde meget høje vækstrater). Hovedmarked angiver hvor selskabet primært tjener sine penge.
## Hvad skal du som investor være opmærksom på
[https://go.adt212.net/t/t?a=1726385661&as=1999695848&t=2&tk=1](https://go.adt212.net/t/t?a=1726385661&as=1999695848&t=2&tk=1)At investere i forsvarssektoren kan være ganske profitabelt i disse år, men det kommer med en række forhold, du skal have for øje. Her er nogle af de vigtigste risici og overvejelser:
**Afhængighed af statslige budgetter:** Forsvarsvirksomheder er dybt knyttet til regeringers prioriteter. En enkelt større kontrakt eller politisk beslutning kan have enorm effekt. For eksempel kommer langt størstedelen af omsætningen hos Lockheed, Northrop og RTX fra det amerikanske forsvarsbudget. Hvis politiske vinde skifter, og der kommer sparerunder eller et fredsdividend-øjeblik, kan ordrerne udeblive. Vi så historisk efter Den Kolde Krigs afslutning, hvordan forsvarsbudgetter faldt og mange firmaer slog sig sammen for at overleve. Som investor skal man altså holde øje med forsvarspolitiske udmeldinger i de lande, ens aktier har som kunder.
**Kontraktcykler og projektrisici:** Mange forsvarsaktier kan opleve “hugge” i kursen, når der uddeles (eller tabes) store kontrakter. Hvis f.eks. et nyt kampfly-udbud vindes, kan aktien hoppe – tabes den til en konkurrent, falder den. Desuden er forsvarsprojekter ofte plaget af forsinkelser og budgetoverskridelser, som kan medføre nedjusteringer. Vær opmærksom på store udviklingsprojekter i dine selskaber – de er potentielle risikofaktorer.
**Høj værdiansættelse i Europa:** Som vi var inde på, er flere europæiske forsvarsaktier prisede til perfektion lige nu. P/E-niveauer på 40+ er usædvanlige for denne branche. Det betyder, at forventningerne er skyhøje, og der er ikke meget sikkerhedsnet hvis væksten skuffer. Amerikanske aktier er generelt billigere vurderet (omkring P/E 20-25 range), bl.a. fordi de ikke har haft helt samme rus. Man skal derfor gøre op med sig selv, om man vil betale en høj præmie for f.eks. Saab eller Rheinmetall – for nok er væksten stærk nu, men den skal blive ved i mange år for at retfærdiggøre kurserne. Alternativt kan man vælge de mere “konservativt” prissatte amerikanske selskaber, som måske ikke har samme eksplosive potentiale, men som til gengæld ikke falder så meget tilbage hvis freden (mod forventning) skulle sænke sig.
**Geopolitisk risiko (på godt og ondt):** Forsvarsaktier bevæger sig ofte modsat det generelle humør. Dårlige verdensnyheder kan være gode nyheder for aktierne – og omvendt. Hvis man investerer i sektoren, skal man være klar på denne noget kyniske dynamik. Man bør også være opmærksom på specifikke geopolitiske risici: Selskaber, der sælger meget til udlandet, kan blive ramt af sanktioner eller eksportforbud. Eksempel: Da Tyskland i en periode stoppede al våbeneksport til Saudi-Arabien, gik det ud over BAEs og Airbus’ forsvarsdivision (de kunne ikke levere allerede solgte kampfly). Lige nu er tendensen dog, at Vestens regeringer lettilgængeligt giver exportlicenser, især hvis det hjælper allierede (f.eks. har Tyskland ændret kurs og sender nu selv våben til Ukraine, hvilket tidligere var utænkeligt). Men geopolitik er lunefuld – et regeringsskifte i et NATO-land kan ændre støtteniveauet. Som investor må man følge med i nyhedsstrømmen og forstå, at porteføljen kan reagere på alt fra valg i USA til kup i Afrika.
**Etiske kontroverser:** Udover de rent finansielle risici kommer vi ikke udenom, at forsvarssektoren er kontroversiel. Nogle selskaber risikerer at blive udelukket fra fondes porteføljer pga. involvering i bestemte våbentyper (f.eks. atomvåben, klyngebomber). Det kan betyde lavere efterspørgsel efter aktien fra ESG-bevidste investorer – eller i værste fald kursfald hvis en stor fond vælger at sælge ud af et etisk hensyn. Vi ser dog i stigende grad, at visse investorer omfortolker forsvar som et nødvendigt gode (mere herom senere), men etiske risici består – for eksempel kan civilrettede sanktioner ramme, hvis et firma associeres med krigsforbrydelser eller lignende. Omdømme betyder noget, selv i forsvar. Overvej også hvem der aftager produkterne: Sælger virksomheden kun til demokratiske stater, eller også til regimer med blakket ry? Jo bredere salg, desto større risiko for kritik og boykot.
Sammenfattende skal man altså være ekstra opmærksom på politisk udvikling, ordrebog og værdiansættelse, når man kigger på forsvarsaktier. Sektoren har sin egen rytme – den følger ikke nødvendigvis konjunkturer eller renteniveauer på samme måde som andre brancher, men mere den sikkerhedspolitiske puls. Læs mere om hvordan du kan følge med i [aktiemarkedet i dag](/aktiemarkedet-i-dag/). Dette kan både afdæmpe risiko (f.eks. er forsvarsaktier upåvirkede af forbrugertillid og boligmarkeder) og øge andre risici (f.eks. pludselige kursdyk ved diplomatiske gennembrud eller forsvarsforlig der skuffer).
## Våbenaktier i urolige tider – hvordan reagerer de?
Det siges ofte, at forsvarsaktier klarer sig bedst, når verden er værst. I urolige tider – krig, terror, internationale kriser – strømmer investeringerne mod forsvarssektoren. Historien viser adskillige eksempler: Under optrapningen til Irak-krigen i 2003 outperformede amerikanske forsvarsaktier markant. Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 oplevede især europæiske forsvarsaktier et kæmpe løft. Faktisk har europæisk forsvars-indeks (aerospace & defense) samlet set steget 2,5x i værdi siden invasionen i 2022 – mange gange mere end det brede europæiske aktieindeks i samme periode. Det skyldes forventninger om kraftigt øgede forsvarsbudgetter og akut behov for nyt materiel, hvilket fuldt ud kom til at holde stik.
Når der er krig eller trussel om krig, øges regeringers efterspørgsel efter alt fra ammunition til avancerede systemer, og selskaberne kan ofte sælge alt hvad de kan producere (til gode priser). En analyse formulerede det således: “I tider med stigende geopolitisk spænding eller regulær konflikt klarer forsvarsaktier sig ofte bedre end det brede marked, i takt med at stater opruster”. Under Ukraine-krigen så vi dette i praksis – mens mange aktiemarkeder var nervøse i starten af 2022, skød aktier som Rheinmetall, BAE og Lockheed i vejret netop fordi regeringer meldte om flere penge til forsvar.
Det er dog værd at bemærke, hvilken type uro der har hvilken effekt. En regional krig i Europa (Ukraine) fik især europæiske aktier til at stige voldsomt, da EU-landene for alvor vågnede op og annoncerede historiske budgetforøgelser. Mellemøstlige konflikter (f.eks. Israel-Gaza krigen 2023) har også en effekt, omend mere lokal – dog steg amerikanske forsvarsaktier en smule, da USA sendte ekstra hangarskibe af sted og investorerne tænkte i højere våbensalg til Israel og Nato. Stigende spændinger omkring Taiwan har holdt en hånd under amerikanske forsvarsaktier: USA’s Stillehavsfokus gør, at flåden og flyvevåbnet bestiller mere udstyr, og allierede som Japan øger drastisk deres indkøb af bl.a. missiler. Japan vedtog fx et rekordforsvarsbudget for 2025 – ellevte år i træk med stigning – for at imødegå truslen fra Kina og Nordkorea. Det inkluderer køb af amerikanske Tomahawk-missiler og F-35-fly, hvilket naturligvis kommer Lockheed og RTX til gode.
Man skal dog være opmærksom på, at markedet er fremadskuende. Ofte ser vi “buy the rumor, sell the news”-reaktioner. Da krigen i Ukraine brød ud, kom den første kursbølge omgående (på forventningen om øgede budgetter). Efterfølgende stabiliserede nogle aktier sig trods fortsat krig, fordi meget af det positive var indregnet. Omvendt kan fredstegn hurtigt udløse gevinsthjemtagning: Et eksempel var i efteråret 2023, hvor der gik rygter om mulige forhandlinger – det fik visse europæiske forsvarsaktier til at dykke, fordi investorer begyndte at frygte, at “krigs-thesisen” havde toppet. [Saxo Bank](https://hermanninvest.dk/platforme/saxo-bank/) bemærkede i en analyse, at en amerikansk-ledet fredsaftale i Ukraine potentielt kunne flytte en større del af Europas forsvarsbudgetter over til amerikanske virksomheder på bekostning af de europæiske, som dermed kunne falde i kurs. Et fredeligt udfald er naturligvis stadig hypotetisk, men det illustrerer, at forsvarsaktier faktisk kan falde på gode nyheder for verden.
En anden interessant dynamik er, at forsvarsaktier nogle gange ses som “sikre havne” i usikre tider generelt – ikke kun ifm. krig. F.eks. under recessionsfrygt kan forsvarsaktier klare sig relativt godt, fordi deres indtjening garanteres af statslige aftaler og ikke afhænger af forbrugernes pengepung. I 2022, hvor mange tech-aktier blødte, stod forsvarsaktier robuste, netop fordi militærudgifterne var politisk prioriterede uanset høj inflation og lav vækst. På den måde har forsvarssektoren lidt counter-cyclicality i sig.
For en privat investor betyder alt dette, at man skal være parat til kursbevægelser drevet af avisoverskrifter. Det kan være fristende at prøve at time køb og salg ift. nyheder (“købe op når en konflikt bryder ud, sælge ved første forhandlingsudspil”), men ofte er markedet meget hurtigt til at prise ting ind. Et mere nøgternt råd er at holde øje med den generelle sikkerhedspolitiske trend: Lige nu (2024-25) er trenden desværre flere konflikter og oprustning, hvilket taler for fortsat støtte til sektoren. Men skulle der indtræde perioder med afspænding – fx at både Ukraine- og Taiwan-konflikten finder diplomatiske løsninger – så må man forvente et markant skifte i sentiment.
I skrivende stund ser “risiko-appetitten” for forsvarsaktier dog intakt ud. Verden føles ikke fredeligere endnu – og historisk har vi næsten altid nogle krige eller kriser et sted, der kan holde behovet for forsvarsmateriel oppe. Krig og uro har i hvert fald indtil videre været en uvelkommen, men effektiv katalysator for profit i forsvarssektoren. Som investor skal man håndtere den lidt paradoksale følelse af at se sine aktier stige, når der kommer dårlige nyheder fra verden – det kræver, at man mentalt accepterer sammenhængen mellem geopolitik og portefølje.
## Nye vækstområder som droner, cyber og AI
Forsvarsindustrien er ikke kun tunge jern og klassiske våben – der er en rivende teknologisk udvikling i gang, som åbner helt nye vækstområder. Tre af de mest hypede områder lige nu er droner, cybersikkerhed og AI-våben/autonome systemer. Disse felter tiltrækker både militær opmærksomhed og investorpenge, fordi de anses som afgørende for fremtidens konflikter.
**Droner:** Krigen i Ukraine har for alvor demonstreret værdien af droner i moderne krigsførelse. Både store militærdroner (til overvågning og angreb) og små kommercielle droner (til rekognoscering og som improviserede bombefly) har gjort en enorm forskel. Resultatet er, at militærer verden over nu investerer massivt i drone-teknologi. USA lancerede f.eks. et program for “loyal wingman”-droner, som skal flyve side om side med bemandede kampfly – og interessant nok blev de første prototyper leveret af små firmaer (Anduril Industries og General Atomics) frem for giganterne. Det viser, at dronefeltet har lavere adgangsbarrierer, hvilket giver nye spillere en chance. For investorer betyder det mulighed for at kigge på mindre niche-selskaber. Et eksempel er amerikanske AeroVironment, som specialiserer sig i taktiske droner og “loitering munitions” (som deres Switchblade-dronebomber). Deres omsætning steg 32,6% i 2024 og de oplever kæmpe efterspørgsel globalt. Aktien har også performet stærkt (+18% på en måned op til sommeren 2025). I Tyrkiet har privatejede Baykar haft stor succes med TB2-dronen, og i Israel er selskaber som Elbit og IAI førende – disse er dog ikke altid lette at investere i for private (Elbit er børsnoteret, IAI ikke). Giganten Boeing har også en fod med (de udvikler en loyal wingman-drone i Australien). Overordnet er drone-segmentet et af de hurtigst voksende med et globalt marked der anslås at nå $35 mia. inden 2030. For investorer er udfordringen at finde de rette selskaber – nogle større forsvarsvirksomheder opkøber drone-startups (f.eks. har Lockheed og Rheinmetall begge gjort mindre opkøb), mens andre succesfulde er private (Anduril har tiltrukket massiv venturekapital). Et tegn i tiden: global venture funding til forsvars-tech steg 33% i 2024 til $31 mia., med store investeringer specifikt i AI og autonome droner. Droner er kommet for at blive, og de vil nok fylde endnu mere i forsvarsbudgetter – og dermed potentielt i regnskaberne hos dem, der bygger dem.
**Cybersikkerhed og cyberwarfare:** Moderne krigsførelse foregår ikke kun på landjorden eller i luften, men også i cyberspace. Angreb på fjendens netværk, forsvar mod hacking, og beskyttelse af kritisk infrastruktur er alt sammen blevet en del af militære strategier. Derfor bruger stater i stigende grad penge på cybersikkerhedsløsninger. Mange traditionelle forsvarsleverandører har bygget cyber-divisioner op – BAE Systems har en hel enhed for det (BAE Applied Intelligence), Thales i Frankrig ligeså, og amerikanske General Dynamics driver en stor cybercontracting-forretning for regeringen. Men også her ser vi nye aktører. Et spændende eksempel er Palantir Technologies, som laver dataanalyse-platforme brugt til efterretning og forsvar. Palantir er steget ind på Defense News’ Top-100-liste med ca. $1,6 mia. i forsvarsrelateret omsætning. Under Ukraine-krigen har Palantir aktivt hjulpet Ukraine med AI-baserede systemer til at udpege mål på slagmarken – et signal om at softwarefirmaer kan spille en rolle selv i hede krige. På investeringsfronten er Palantir børsnoteret og er en måde at få “tech-forsvar” eksponering (selvom de også har civile kunder). Vi har også set traditionelle IT-konsulenthuse som Accenture, Leidos, CACI m.fl. vinde større forsvarskontrakter inden for cyber og IT. Cyber er et område, der glider ind i “normal” tech – derfor ser man fx, at en fond som Nasdaq’s cybersecurity ETF indirekte favner noget forsvar. Vækstraterne i forsvars-cyber ligger højt, da truslen her stiger eksponentielt. Der er selvfølgelig usikkerhed om marginerne (det er ofte mere mandskabstungt og serviceorienteret arbejde), men behovet er uomtvisteligt. For investorer kan en mulighed være at kigge efter forsvarsfirmaer med stærk cyber-portefølje – de kan få en større bid af kagen fremover, i takt med at “digitale forsvarsvåben” prioriteres på linje med tanks og fly.
**AI-styrede våben og autonome systemer:** Dette er måske det mest futuristiske område, som dog allerede er undervejs. AI (kunstig intelligens) bruges i stigende grad til analyse af data (fx til at identificere mål automatisk fra dronekameraer), beslutningsstøtte og endda til delvis autonom styring af droner, køretøjer eller tårnsystemer. Et eksempel er det amerikanske projekt CCA (Collaborative Combat Aircraft) hvor droner med AI skal samvirke med bemandede fly – her dukkede firmaet Anduril op som leverandør, og de voksede deres forsvarsomsætning til det dobbelte i 2024, hvilket bragte dem på Top-100 listen første gang. Samme firma laver også autonome undervandsdroner og overvågningssystemer. AI spiller en kæmpe rolle i efterretningsindhentning – at gennemtrawle millioner af satellitbilleder eller aflytninger kræver algoritmer, ikke kun mennesker. For investorer er AI-aspektet interessant, fordi det tiltrækker kapital udefra: Tech-investorer ser pludselig forsvarssektoren som spændende pga. AI-mulighederne, og venturekapital fosser ind i startups, der kobler AI og forsvar (som nævnt forsvarede AI-projekter $12 mia. af VC-funding i 2024 alene). Mange af disse startups er ikke børsnoterede, men de kan blive opkøbt af de store – og de store investerer selv i AI internt. Et firma som Leonardo (Italien) har f.eks. oprettet AI-udviklingsprogrammer til drone-sværme. Israel er også førende på AI til militær brug, men de fleste firmaer der er statsejede eller små. For den langsigtede investor kan det give mening at spørge: hvilke forsvarsvirksomheder står stærkest i AI-kapløbet? Boeing og Lockheed har enorme programmer inden for autonomi (Boeing med MQ-25 drone og Loyal Wingman, Lockheed med masser af AI-software til bl.a. F-35). Northrop investerer i “mosaic warfare” hvor AI kobler sensorer og våben. På sigt vil de, der behersker AI i militære systemer, måske vinde markedsandele fra dem, der holder fast i gamle koncepter. Allerede nu ser vi en omstilling i top-100-listerne: Små tech-firmaer sniger sig ind, og klassiske producenter skal tilpasse sig. For investorer kan det betyde nye muligheder – måske vil fremtidens “Lockheed” være et softwarefirma med effektive AI-løsninger snarere end det, der bygger selve flyet.
Af andre vækstområder kan nævnes rummet (space) som den nye militære frontier – SpaceX og Blue Origin er private, men traditionelle firmaer som Lockheed, Northrop og Thales Alenia tjener på militære satellitprogrammer. Hypersoniske våben er også en trend; USA, Rusland og Kina kapløber om dem – her er Raytheon, Lockheed og norske Kongsberg i spil med nye missiler. Elektronisk krigsførelse og sensorer bliver mere vigtige i takt med moderne trusler – firmaer som L3Harris og Israel’s IAI specialiserer sig her.
Kort sagt er forsvarsindustrien i 2025 langt fra kun tanks og geværer. Den er lige så teknologisk avanceret som Silicon Valley på flere områder. For investorer åbner det op for at tænke ud over de traditionelle aktier – måske ligger der guldkorn gemt i mindre selskaber, der leverer nøgleteknologi til fremtidens forsvar. Man kan også vælge de store konglomerater og nyde, at de opkøber/indgår alliancer med de små innovatører. Droner, cyber og AI er ikke bare buzzwords, men helt centrale elementer af forsvarssektorens fremtidige vækst.
## Kan du forsvare at investere i våben
[Modtag investeringsplan](https://go.adt228.com/t/t?a=1873806208&as=1999695848&t=2&tk=1)Til sidst kommer vi til et uundgåeligt spørgsmål: Hvordan har du det egentlig med at tjene penge på krig og våben? For mange private investorer er dette et etisk dilemma. På den ene side er forsvarsaktier attraktive – de beskytter mod verdens usikkerhed og kan give stort afkast (som vi har set). På den anden side handler det om virksomheder, hvis produkter er designet til at destruere og dræbe. Kan du forsvare det moralsk?
Der er ikke ét rigtigt svar; det er en dybt personlig beslutning, som afhænger af ens værdier. Men lad os se på et par perspektiver og udviklinger:
Traditionelt er våbenaktier blevet puttet i samme kategori som tobaks- og alkoholaktier – altså “sin stocks” man holdt ude fra etiske porteføljer. Mange ESG-fonde (Environmental, Social, Governance) har haft politik om eksklusion af alt militærrelateret. Argumentet var klart: Våben bidrager til vold, lidelse, ustabilitet, og derfor uforeneligt med et ansvarligt, fredeligt ideal. Før Ukraine-krigen var der i Europa en ret udbredt modvilje mod at investere i forsvar; f.eks. ekskluderede den norske oliefond visse våbenfirmaer.
Men invasionen i 2022 blev et vendepunkt i debatten for nogle. Pludselig stod det klart, at forsvar også kan ses som beskyttelse af frihed og uskyldige. Vesten sendte våben for at hjælpe Ukraine med at overleve som nation. Flere begyndte at spørge: Er det virkelig uetisk at investere i virksomheder, der fremstiller det udstyr, som forsvarer demokratier mod aggression? Nogle ESG-rådgivere og investorer har skiftet holdning til, at en vis del forsvar kan forsvares etisk. Et konkret eksempel: Antallet af europæiske ESG-fonde, der ekskluderer forsvarsaktier, faldt markant det seneste år – ved udgangen af 2024 var der ca. 1.614 fonde uden forsvar mod 1.856 året før. Altså over 200 fonde droppede eksklusionsreglen og begyndte at kunne investere i forsvar. Samtidig så man ESG-fonde øge deres beholdninger af forsvarsaktier fra €2,7 mia. i Q1 2022 til €8 mia. i Q4 2024. Det skete i takt med, at krigen i Ukraine gave sektoren massiv outperformance (europæiske forsvarsaktier +150% som nævnt), men også fordi “war’s rebranding” – at man i stedet taler om sikkerhed, støtte til svage allierede osv. – gjorde nogle etiske investorer mindre squeamish.
Det er værd at påpege, at selv politisk er der pres for at se forsvar som legitim investering: I UK opfordrede 100 parlamentsmedlemmer i 2023 finanssektoren til at investere i forsvarsindustrien for at styrke sikkerheden. Og i EU diskuteres hvorvidt forsvarets grønne og sociale aspekter (f.eks. at forsvare mod en aggressor) kan give det en form for ESG-stempel.
På det personlige plan kan man anlægge flere syn: Man kan argumentere, at “forsvar er nødvendigt for fred”. At ved at investere i f.eks. Lockheed Martin, støtter man implicit de væbnede styrker i demokratiske lande og dermed den verdensorden, vi selv nyder godt af. Mange vil sige, at uden en stærk forsvarsindustri i Vesten vil autoritære stater få frit spil. Fra den vinkel kan investering i forsvarsaktier næsten ses som patriotisk eller ansvarligt ift. samfundssikkerhed. Dette er tydeligvis det syn, som nogle tidligere ESG-modstandere nu har taget til sig.
Omvendt er der dem, der føler, at profit på krig er blodpenge. At uanset om våben bruges defensivt eller offensivt, så er de designet til at dræbe mennesker. Og at man som investor så håber på krig eller i det mindste vedvarende konflikt for at tjene penge – det kan føles forkert. Nogle løser dilemmaet ved at sige: “Jeg investerer kun i firmaer, der forsvarer og ikke i dem, der laver fx landminer eller klyngebomber.” Men den skelnen er svær – de fleste store forsvarsvirksomheder laver et mix af alt muligt. En anden løsning kan være at investere i de dele af forsvarssektoren, der handler om beskyttelse (f.eks. cyber-forsvar, overvågning, beskyttelsesudstyr) og undgå dem, der laver de mest offensive våben. Men igen – det er en glidende skala.
Mange private investorer vælger i stedet at balancere på en mere generel måde: Hvis man investerer i forsvarsaktier og tjener godt på dem, kan man vælge at lade en del af profitten komme godgørende formål til gode, eller man kan have en intern regel om kun at lade det udgøre en vis procent af porteføljen. Dermed understøtter man sektoren mindre entusiastisk, end hvis man gik “all-in”.
Det skal også nævnes, at der er forskel på hvordan selskaber tjener deres penge: Nogle statslige eksportkredit-agenturer forsikrer våbenhandler, og visse banker finansierer tvivlsomme våbensalg til diktaturer – aktiviteter, der typisk er mere skyggefulde end at købe en andel af et børsnoteret selskab. Når man køber aktier i fx BAE Systems, går ens penge jo ikke direkte til at købe kugler; de går til at købe en ejet andel af en stor virksomhed, som opererer lovligt under ret stramme reguleringer (i hvert fald i Vesten). Alle større forsvarsproducenter i Europa og USA kræver godkendelse fra myndigheder for eksport, og de kan ikke bare sælge til hvem som helst. Man kan trøste sig med, at ingen (forhåbentlig) ønsker deres udstyr brugt til forbrydelser – det er tiltænkt afskrækkelse eller forsvar.
Mit personlige syn som skribent: Det har også været en overvejelse for mig, om jeg skulle investere i sektoren. Jeg endte med at gøre det, da krigen i Ukraine brød ud, fordi det stod klart, at forsvar er nødvendigt for at bevare freden. Jeg følte faktisk en vis ro ved at vide, at mine investeringer støttede dem, der leverer udstyr til at forsvare et frit land mod en aggressor. Det sagt, følger der et ansvar – jeg holder nøje øje med hvad selskaberne laver. Hvis et firma begynder at sælge uansvarligt til et brutalt regime, ville jeg genoverveje. Indtil videre opererer de fleste større forsvarsselskaber i vores portefølje dog i rammer bestemt af demokratiske regeringer. Så for mig kan det forsvares. Men jeg respekterer 100%, hvis andre drager den modsatte konklusion og slet ikke vil tjene penge på den branche.
**Konklusion:** At investere i våbenaktier indebærer at balancere profit og etik. Man kan argumentere, at disse virksomheder sørger for vores frihed og sikkerhed – og således investerer man i et “necessary evil” for det større gode. Samtidig kan man ikke komme udenom, at der er noget ubehageligt ved at ens afkast potentielt øges, jo mere konflikt der er i verden. En pragmatisk tilgang for mange er at investere, men med måde, og måske kanalisere noget af gevinsten til formål, der afbøder krigens konsekvenser (fx støtte veteraner eller krigsofre). Man kan også søge transparens: stemme til generalforsamlinger for ansvarlig virksomhedsførelse, så langt det er muligt.
Det vigtigste er at være bevidst om dette aspekt. Forsvarsindustrien er særlig – den beskytter liv, men tager også liv. Som investor bør du gøre op med din samvittighed: Kan du stå inde for det? Hvis svaret er ja, kan sektoren belønne dig pænt. Hvis svaret er nej, findes der heldigvis andre sektorer at investere i – men så må du også acceptere at gå glip af noget af det afkast, som den usikre verdensorden kaster af sig i forsvarssektoren.
## Forsvars-ETF’er til aktiesparekontoen
Vil du investere i våbenaktier uden at vælge [enkeltaktier](https://hermanninvest.dk/enkeltaktier-fordele-ulemper/), kan en forsvars-ETF være løsningen. En ETF spreder din risiko over mange selskaber og kræver mindre research. Her er de mest relevante muligheder for danske investorer:
- **VanEck Defense UCITS ETF** – Global eksponering mod forsvarsindustrien. Står på [Skats positivliste](/skats-positivliste/), så den kan handles på aktiesparekontoen med kun 17% skat.
- **iShares Europe Defence UCITS ETF** – Fokuserer på europæiske forsvarsaktier som Rheinmetall, BAE og Saab.
- **WisdomTree Europe Defence UCITS ETF** – Ny ETF fra 2025 med ren europæisk eksponering.
- **Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity** – Dansk ETF der kombinerer forsvar og cybersikkerhed. Kræver at selskaber har hjemme i NATO.
ETF’er er lagerbeskattet, men har lavere årlige omkostninger end investeringsforeninger. På [aktiesparekontoen](/bedste-etf-aktiesparekonto/) betaler du kun 17% i skat af dit afkast – mod op til 42% på frie midler. I 2026 kan du indbetale op til 174.200 kr. på kontoen.
Hvis du foretrækker at købe enkeltaktier, er [Nordnet](/nordnet-manedsopsparing/) bedst til nordiske og europæiske aktier som Saab og Rheinmetall. [Saxo Bank](/maanedsopsparing-nordnet-vs-saxo-bank/) giver dig bredere adgang til amerikanske aktier som Lockheed Martin og RTX.
## Ofte stillede spørgsmål om våbenaktier
### Hvad er de bedste våbenaktier at investere i lige nu?
De mest populære våbenaktier blandt danske investorer er europæiske Rheinmetall og Saab, der begge har haft kraftig vækst siden Ukraine-krigen. For mere stabile investeringer er amerikanske Lockheed Martin og RTX (Raytheon) gode valg med solide udbytter.
### Kan jeg købe våbenaktier på min aktiesparekonto?
Ja, du kan købe både enkeltaktier og forsvars-ETF’er på aktiesparekontoen. VanEck Defense UCITS ETF står på Skats positivliste og beskattes som aktieindkomst med kun 17% skat.
### Er det etisk forsvarligt at investere i våbenaktier?
Det er en personlig beslutning. Nogle ser forsvarsinvestering som støtte til demokratiske landes sikkerhed, mens andre undgår sektoren af principielle grunde. Mange ESG-fonde har lempet deres regler efter Ukraine-krigen.
### Hvordan klarer forsvarsaktier sig under kriser?
Forsvarsaktier klarer sig typisk godt under geopolitiske kriser, da krig og uro øger efterspørgslen efter militært udstyr. Europæiske forsvarsaktier er steget 2,5 gange siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.
### Hvad er den bedste forsvars-ETF til danske investorer?
VanEck Defense UCITS ETF er populær fordi den står på Skats positivliste og kan handles på aktiesparekontoen. For ren europæisk eksponering er iShares Europe Defence UCITS ETF eller WisdomTree Europe Defence gode alternativer.
## Afsluttende bemærkninger
Våbenaktier er et af de hotteste emner blandt investorer i 2024-2025, og med god grund. Branchen oplever en historisk optur drevet af geopolitiske realiteter, og de store spillere som Lockheed Martin, BAE og Raytheon har ordrebeholdninger, der strækker sig år ud i fremtiden. Samtidig puster nye teknologier som droner og AI liv i sektoren og tiltrækker friske investorer.
For dig som privat investor gælder det om at gøre din hjemmeopgave: kende selskaberne, forstå risici som afhængighed af forsvarsbudgetter og politiske faktorer, og ikke mindst afklare din egen komfort med at investere i “krig og fred”. Hvis du vælger at gå ind i forsvarsaktier, byder de kommende år på både spændende muligheder og udfordringer.
Men én ting er sikkert: Forsvarssektoren er tilbage i rampelyset som en central del af verdens økonomi – og for dem, der kan navigere den unikke kombination af hardcore business og højpolitik, kan det vise sig at være en givtig (om end moralsk kompleks) rejse.
**Disclaimer** Dette blogindlæg er alene til generel information om økonomiske emner. Det udgør ikke investerings- eller skatterådgivning og er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer. Indholdet er baseret på kilder, som HermannInvest anser for pålidelige, men vi påtager os intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund heraf. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
### Summary
Våbenaktier som Rheinmetall og Saab er steget kraftigt. Se muligheder og overvejelser.
---
### Navigation
- [Home](https://hermanninvest.dk/)
---

### Metadata

- **Generator**: WordPress 6.9
- **Format**: Markdown
- **Timestamp**: 2026-02-09T13:42:25+00:00
- **Site Language**: da_DK