Pension er simpelt sagt de penge, du får udbetalt, når du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Man kan tænke på det som en slags økonomisk sikkerhedsnet, så dine udgifter (husleje, mad, transport osv.) stadig kan blive betalt, når lønindtægten holder op. Som det hedder i en pensionsrapport: “Pension spiller en afgørende rolle for en tryg fremtid”. Selv ganske små opsparinger lagt til side tidligt kan med tiden vokse til et stort beløb. Derfor er det en god idé at tage pensionsopsparing alvorligt – også selvom det kan føles tørt og kompliceret.
Tænk på det sådan: Hvis du begynder tidligt, får pengene nemlig ekstra lang tid til at vokse via renter og investeringer. Et eksempel: Hvis du investerer 1.000 kr. om måneden fra du er 25 år med 5% årligt afkast, kan du nå op på omkring 1,6 mio. kr. ved pensionsalderen – starter du først som 40-årig, ender det kun på cirka 650.000 kr. i det lange løb. Jo tidligere du begynder, desto større frihed får du senere, som investeringsrådgivere forklarer.
De tre pensionstyper i Danmark
Det danske pensionssystem bygger på tre ben:
Lovbaserede pensioner
Herunder hører folkepension (og tilhørende tillæg) samt førtidspension og ATP Livslang Pension. Folkepensionen kan du få fra folkepensionsalderen (i 2025 er den 67 år). Den består af et fast grundbeløb plus et pensionstillæg, som tilpasses efter dine øvrige indtægter og formue. ATP er en obligatorisk pensionsopsparing, som alle lønmodtagere indbetaler til gennem deres arbejde.
Arbejdsmarkedspensioner
Næsten alle lønmodtagere i Danmark indbetaler til en pensionsordning via job og overenskomst. Både du og din arbejdsgiver bidrager, og beløbene trækkes fra din løn før skat. Du beskattes først, når pengene udbetales som pension. Arbejdsmarkedspensionen kan have forskellige udbetalingsformer, og der er ofte medfølgende forsikringer (fx livs- eller invalideforsikring). Har du endnu ikke en sådan pensionsordning gennem jobbet, er det en god idé at få én sat i værk snarest muligt.
Individuelle/private pensioner
Det er opsparing, du selv etablerer, fx gennem en bank eller pensionsselskab. Her kan du selv bestemme indbetaling, investeringsprofil og udbetalingstidspunkt (typisk fra 3 år før folkepensionsalderen og frem). Der findes flere typer private pensioner:
Ratepension: Her udbetales din opsparing i lige store rater månedligt (typisk over 10–30 år). Du får skattemæssigt fradrag for de penge, du indbetaler (inden for et årligt loft, fx 63.100 kr. i 2024), men når du får pengene udbetalt, beskattes de som personlig indkomst. Ratepension er velegnet som supplement til folkepensionen, hvis du fx ønsker et fast månedligt beløb i tilbagetrækningen.
Livrente: En livsvarig pension, der giver dig udbetaling hver måned resten af livet. Du kender din indtægt på pensionstidspunktet på forhånd – til gengæld bliver evt. restbeløb ikke udbetalt til arvinger, hvis du dør tidligt. Indbetaling til livrente er også fradragsberettiget, mens udbetalingerne beskattes som almindelig indkomst. Livrente kan være relevant, hvis du vil sikre dig mod at løbe tør for penge på længere sigt.
Aldersopsparing (aldersforsikring): Her indbetaler du typisk uden at få skattefradrag, men udbetalingerne er skattefri og modregnes ikke i fx folkepensionstillægget. Fordelen er, at du slipper for skat ved udbetaling, men til gengæld får du ikke nogen skattefordel ved indbetaling. Aldersopsparing er ofte valgt af personer med lav indkomst eller ingen topskat.
Kapitalpension: Tidligere var der mulighed for engangsudbetaling (kapitalpension), men denne blev afskaffet i 2013.
Alle tre typer (lovbaseret, arbejdsmarked, individuel) supplerer hinanden. I Danmark ønsker man ikke kun at satse på én kurv: De offentlige pensioner sikrer en grundlæggende dækning, mens arbejdsmarkeds- og private pensioner oftest giver et ekstra økonomisk rygstød.
Kom i gang med at spare op
Det bedste tidspunkt at starte med at sætte penge til side til pension er nu. Hvis din arbejdsgiver allerede tilbyder en pensionsordning, er du heldig – så bliver der automatisk trukket en fast procent af din løn til pension hver måned. Hvis du derimod ikke er omfattet af en overenskomst, kan du selv sørge for det. Som ét pensionsleksikon formulerer det: “Har du ikke allerede en pensionsordning hos din arbejdsgiver, er det en god idé at få startet på en – jo før du kommer i gang, jo mere kan du nå at spare op”.
Som tommelfingerregel anbefaler eksperter at indbetale omkring 10–16% af din årlige løn til pension i løbet af livet. Hvis du fx tjener 300.000 kr om året, svarer det til at afsætte 30–48.000 kr om året til pension (herunder arbejdsmarkeds- og evt. privat pension). IDA understreger, at 10% er et minimum, og gerne 16% i gennemsnit, hvis du vil opnå en ordentlig pensionsdækning.
I begyndelsen af arbejdslivet kan det være svært at spare så meget (der er mange andre udgifter som studie- eller boligafdrag). Men netop derfor kan det betale sig at afsætte hvad man kan – også små beløb. Renterne og investeringsafkastet betyder nemlig, at tid er din ven. Et eksempel fra IDA: Hvis du har en pensionsopsparing på 500.000 kr, og lader den stå 40 år frem for 30 år, kan det give næsten 420.000 kr ekstra i afkast.
Tips til at komme i gang: Tjek din lønseddel for arbejdsmarkedspension og spørg evt. din arbejdsgiver om den er korrekt indbetalt. Overvej om du kan øge din opsparing, fx ved at investere en del af et skattefrit overskud eller udbytte i din pension. Husk, at pensionsindbetalinger også giver skattemæssige fordele – så du får reelt penge tilbage i skat, når du indbetaler til fradragsberettigede ordninger. (Har du fået ekstra penge tilbage på skatten, kan det også være fristende at bruge noget af dem på pension.) Hvis du sparer op privat, kan du vælge ratepension, aldersopsparing eller livrente hos din bank eller pensionsselskab.
Få overblik over dine pensioner
Det kan virke uoverskueligt, når der er flere pensionsordninger. Heldigvis har vi i Danmark et fælles værktøj: PensionsInfo. På pensionsinfo.dk (med MitID) kan du indhente et samlet overblik over alle dine pensionsopsparinger og forventede udbetalinger. Du kan fx se, hvilke selskaber der har dine penge, hvor store dine opsparinger er, og få estimeret, hvad det svarer til i månedlige pensioner. Borger.dk beskriver det sådan: “Pensionsinfo kan give dig et samlet overblik over dine pensionsordninger og udbetalinger, når du går på pension”.
Gode råd til overblik: Log også ind på de individuelle pensionsselskabers netbank eller brugerportal – de fleste sender årsopgørelser eller kontoudtog. Lav en liste over dine ordninger, eller brug en skabelon/skema til pensionsstyring. Overvej at gå til et gratis pensionsmøde eller få rådgivning, hvis du er i tvivl om dine valg. Og husk: Ved større livsbegivenheder (ny job, samliv/skilsmisse, børns fødsel, arv osv.) kan det betale sig at gennemgå dine pensioner og justere forsikringsdækning, investeringsprofil og begunstigelser.
Almindelige fejl (og hvordan du undgår dem)
Mange begår de samme fejl, når det gælder pension. Her er nogle af de mest almindelige – og tips til at undgå dem:
Starter for sent: Det klassiske problem. Jo længere du venter, desto mere skal du spare op pr. år for at nå målet. Undgå det ved at indgå pensionsopsparing tidligt, selv med små beløb, og steg indbetalingen lidt ad gangen.
For lav risiko tidligt: I starten af arbejdslivet kan du tåle at tage lidt flere risici med investeringerne, fordi du har lang tid til at hente ind. Mange vælger i stedet for konservativt en livsforsikring med lave afkast. Tænk i at lade en del stå i aktier eller blandede fonde tidligt (med en opsparingshorisont på årtier), så du får glæde af større historiske afkast. Senere kan man stille skruen gradvis tilbage mod mere sikre investeringer.
Udnyt ikke fradragsmuligheder: Der er loft for, hvor meget du kan indbetale til rate- og livrente med skattelettelse (ca. 63.100 kr i 2024). Nogle indbetaler mindre og går glip af et skattefradrag. Tjek dine grænser, og sørg for at bruge dem, hvis det kan betale sig. (Husk at føje de indbetalinger til din årsopgørelse, hvis de ikke allerede er lagt ind automatisk.)
Glemmer ændringer ved livsbegivenheder: Skifter du job, kan dine pensionsaftaler have ændret selskab eller vilkår. Ægteskab, skilsmisse eller børn kan betyde, at du bør ændre begunstigede (hvem får pengene ved dødsfald) eller forsikringsdækninger. Sørg for altid at opdatere din aftale, så den passer til din aktuelle situation.
Manglende overblik: Hvis du aldrig ser dine pensionspapirer igennem, kan du nemt overse oplysninger eller fejl. Lav pensionstjek med nogle års mellemrum – brug fx pensionsinfo eller kontakt dine pensionsselskaber. På den måde opdager du fx, om der er lidt ekstra at hente på pensionstillæg eller lignende.
Ved at være opmærksom og løbende justere undgår du, at din pension ender lavere, end den burde være.
Skat og fradrag i pensionsøjemed
Pension er tæt forbundet med skat, og reglerne kan være komplekse. Her er de vigtigste pointer:
Fradrag ved indbetaling: De fleste private pensionsopsparinger (ratepension og livrente) er fradragsberettigede. Det vil sige, at det beløb du indbetaler, kan trækkes fra i din personlige indkomst (inden for loftet på fx ~63.100 kr. om året). Dette gælder både når du indbetaler selv (skriv det på årsopgørelsen) og når arbejdsgiveren indbetaler på dine vegne (så er det taget før skat og skal ikke indberettes af dig). Til gengæld kommer der den modsatte skat ved udbetaling.
Skat ved udbetaling: Når pensionen udbetales (ratepension, livrente, arbejdsmarkedspension, ATP mv.), beskattes den som personlig indkomst. Det betyder, at du betaler almindelig bundskat (og evt. topskat, hvis du har ved siden af), men du slipper for at betale arbejdsmarkedsbidrag. Det er forskellen på at få pengene, når man er begrænset indkomstmodtager som pensionist, normalt med lavere skat.
Aldersopsparing er anderledes: Indbetaling til en aldersopsparing giver ikke skattelettelse, men til gengæld er udbetalingen fuldstændig skattefri. Dine udbetalinger modregnes heller ikke i fx pensionstillægget. Dette kan være fordelagtigt, hvis du forventer at få lav skat som pensionist.
PAL-skat: Uanset hvordan dine pensionspenge er investeret, skal der hvert år betales en pensionsafkastskat på afkastet (ca. 15,3%). Dette trækkes automatisk. Du behøver ikke bekymre dig selv om det, men det betyder, at pensionsformuen ikke vokser helt skatteletteløst.
Pensionstillæg og modregning: Som pensionist kan du få et pensionstillæg, men det bliver modregnet i din samlede formue og indkomst. Kort sagt får du mindre folkepension, hvis du har store opsparinger eller arbejdsindtægt som ældre. Det er derfor en balancegang: Spare du meget op privat, får du lavere tillæg – men omvendt har du selvfølgelig mere at leve af. Brug fx en pensionsberegner til at se, hvad der passer for dig.
Sådan kan din pension se ud
Som pensionist vil du typisk modtage en kombination af ydelser. Det sikreste er altid folkepensionen, som du får fra det offentlige, når du når pensionsalderen. Derudover kan du få udbetaling fra det, du selv eller din arbejdsgiver har sparet op. Mange danskere får således både folkepension og arbejdsmarkedspension. Desuden kan en privat pensionsopsparing (rate/livrente/aldersopsparing) være med til at fylde op.
For at give et tal-eksempel: Ifølge Ældre Sagen er folkepensionen for en enlig i 2025 cirka 15.527 kr. pr. måned før skat. Udover det får pensionisten et ældrecheck-tilskud på knap 25.700 kr årligt (som udbetales skatfrit). Til sammen kan det f.eks. svare til omkring 18–20 tusind i rådighed hver måned for en enlig pensionist (ekskl. skat). Er I to om det, får I hver et tilsvarende beløb, da grundbeløbet er det samme per person, men pensionstillægget deles.
Men det stopper ikke ved folkepensionen. Hvis du har en pensionsopsparing fra dit arbejde, vil du få enten en løbende udbetaling eller et engangsbeløb derfra – alt efter hvordan din aftale lyder. Beløbet kan være meget forskelligt fra person til person, afhængigt af hvor meget der er indbetalt og hvordan pengene er investeret. Der findes ingen standard her. Mange vil få et par tusind ekstra hver måned fra arbejdsmarkedspensionen og måske endnu mere fra private ordninger, især hvis de var gode til at spare op eller investere aggressivt.
Dækningsgrad: Et kendt begreb er “dækningsgrad”, som angiver hvor stor en procentdel af din tidligere løn, du kan få igen som pension. En tommelfingerregel er, at man bør sigte mod mindst 80% dækningsgrad. Det betyder f.eks. at hvis du som 67-årig tjente 30.000 kr om måneden, bør din samlede pension (folkepension+anden pension) helst ligge omkring 24.000 kr/måneden for at bevare købekraften. Desværre viser undersøgelser, at mange ender under 70% – derfor kan det være nødvendigt med ekstra opsparing for at slippe for nedgang i levestandard.
Endelig er det godt at huske, at nogle faste udgifter ofte falder med alderen (f.eks. typisk mindre børneudgifter eller måske betalt bolig), mens andre kan stige (f.eks. medicinudgifter, varme, transport). Derfor handler det om at planlægge en økonomi i balance. En del pensionister vælger at arbejde lidt ved siden af pensionen for at supplere – det er for eksempel muligt at arbejde op til et vist beløb uden at folkepensionen bliver reguleret. Undersøg eventuelt, om du kan få f.eks. helbredstillæg eller boligstøtte som pensionist, hvis du har lav indkomst.
Afrunding
Pension er et stort emne, men det er egentlig bare din opsparing til fremtiden. Selvom det kan virke som en uoverskuelig jungle af tal og regler, kan du tage én ting ad gangen. Start med at få styr på, hvilke pensioner du allerede har (brug PensionsInfo), og overvej hvor meget du kan afsætte hver måned. Husk at jo tidligere du begynder – selv små beløb kan blive til meget over år. Tænk over at få den rigtige type pension til dig (fx ratepension, livrente eller aldersopsparing) alt efter, hvordan du gerne vil have pengene udbetalt og din skat.
Og vigtigst af alt: Betal løbende op til de fradragsberettigede muligheder, hvis du kan, så du ikke snyder dig selv for penge senere. Fejl kan rettes – det er aldrig for sent at tjekke og optimere din pension. Et enkelt pensionsmøde eller en snak med en rådgiver kan give ny viden og ro i sindet. Husk, at pension er din ret og dit ansvar: Gør, hvad du kan, for at sikre en god alderdom. Som en pensionsguide konkluderer: “Pensionsopsparing er en grundpille i din økonomiske fremtid… og jo før du begynder, desto større frihed får du senere i livet.”