# Positivlisten: Godkendte ETF'er
## SKATs positivliste viser godkendte ETF'er til aktiesparekontoen. Se listen og forstå reglerne.
---
**Site**: HermannInvest
**URL**: https://hermanninvest.dk/skats-positivliste/
---
## Content: SKATs positivliste til aktiesparekonto
**Published**: 2025-09-16 15:26:28
**Modified**: 2025-12-28 17:06:30
**Author**: HermannInvest
**Categories**: Skat
---
Forestil dig, at du sidder i dit hjemland med en jobkontrakt til Danmark i hånden. Du har hørt om noget kaldet “Skats positivliste” og spekulerer på, hvad det mon betyder for dig. Bare rolig – her guider vi dig igennem det hele i øjenhøjde.
**Kort sagt:** Positivlisten er en officiel liste over job i Danmark, hvor der mangler arbejdskraft. Har du et jobtilbud inden for et af disse erhverv og de rette kvalifikationer, kan du som tredjelandsborger (uden for EU) søge opholds- og arbejdstilladelse via en forenklet proces. Ansøgningen koster 6.055 kr, og behandlingstiden er typisk omkring 1 måned.
[*Modtag investeringsplan](https://go.adt228.com/t/t?a=1873806307&as=1999695848&t=2&tk=1)
## Hvad er Skats positivliste?
“Positivlisten” er kort sagt en officiel liste over job i Danmark, hvor der mangler kvalificeret arbejdskraft. Hvis et job er på positivlisten, signalerer det, at Danmark har brug for folk inden for det pågældende erhverv.
Positivlisten er faktisk opdelt i to lister: én for højtuddannede (job der kræver videregående uddannelse) og én for faglærte (job på faglært niveau som håndværk, sundhedsassistenter m.v.). Disse lister bliver opdateret to gange årligt, typisk 1. januar og 1. juli, så de afspejler de nyeste behov på arbejdsmarkedet.
Når et nyt halvår starter, offentliggør [Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)](https://www.nyidanmark.dk/da/Du-vil-ansøge/Arbejde/Positivlisten-videregående-uddannelse) de opdaterede positivlister for hvilke stillingsbetegnelser der aktuelt er mangel på i Danmark. En plads på positivlisten betyder, at hvis en udlænding fra et land uden for EU/EØS (og Schweiz) får tilbudt sådan et job i Danmark, kan vedkommende søge om opholds- og arbejdstilladelse via positivlisteordningen.
Med andre ord: positivlisten er en genvej gennem udlændingelovgivningen, der gør det lettere at få lov til at bo og arbejde i Danmark, når du har kompetencer, som der er brug for. Myndighederne kræver dog, at du har de nødvendige kvalifikationer til jobbet – fx den rette uddannelse, og i nogle tilfælde også en dansk autorisation (f.eks. for at arbejde som læge eller sygeplejerske).
**Kort fortalt:** Positivlisten er en slags “mangel-liste” over stillinger. Er dit job på listen, og har du de rette kvalifikationer, kan du komme i betragtning til en opholds- og arbejdstilladelse i Danmark via en særlig ordning. Omvendt, hvis dit job ikke er på positivlisten, skal du kigge på andre muligheder for at få arbejdstilladelse (fx beløbsordningen med høj lønkrav eller fast-track ordningen).
## Hvem er positivlisten relevant for?
Målgruppen for positivlisten er primært udlændinge fra lande uden for EU/EØS – altså tredjelandsborgere – samt de danske arbejdsgivere, der gerne vil rekruttere sådanne medarbejdere. Hvis du er statsborger i et EU-land eller et EØS-land, behøver du slet ikke bekymre dig om positivlisten, da EU-borgere frit kan bo og arbejde i Danmark under EU’s regler om fri bevægelighed.
Positivlisten kommer i spil for folk fra resten af verden, som skal bruge en særlig tilladelse for at arbejde i DK. For udenlandske arbejdstagere (tredjelandsborgere) kan positivlisten være vejen ind på det danske arbejdsmarked. Måske sidder du i udlandet med en drøm om at arbejde i Danmark – hvis din profession står på listen, har du en rigtig god chance for at få en tilladelse.
For danske virksomheder kan positivlisten være guld værd, når de mangler arbejdskraft: Den giver en mulighed for at ansætte kvalificerede folk globalt, selv i jobs hvor der herhjemme er stor mangel på medarbejdere.
Positivlisten er også relevant for fx internationale studerende eller forskere, der færdiggør uddannelse i Danmark og søger job – hvis jobbet er på listen, åbner det en nemmere vej til at blive i landet. Vil du spare op til fremtiden mens du arbejder i Danmark, kan en [månedsopsparing](https://hermanninvest.dk/nordnet-manedsopsparing/) være en god start på din investeringsrejse.
**Kort sagt:** Er du kvalificeret inden for et efterspurgt felt, eller vil din virksomhed hente talent udefra, så er positivlisten relevant for dig.
En sidebemærkning:* Nogle taler om “Skats positivliste” fordi Skattestyrelsen er kendt af alle. Men positivlisten for arbejdskraft administreres af SIRI under Udlændingestyrelsen – ikke af Skat. Skat har ganske vist også en “positivliste” i en helt anden sammenhæng (om investeringer), men det er et andet emne og har intet med arbejdstilladelser at gøre. Her fokuserer vi på positivlisten for udenlandsk arbejdskraft.
## Hvordan du bruger positivlisten i praksis
[https://go.adt212.net/t/t?a=1930763698&as=1999695848&t=2&tk=1](https://go.adt212.net/t/t?a=1930763698&as=1999695848&t=2&tk=1)Lad os sige, at du har fået tilbudt et job i Danmark.
### Trin 1: Tjek om jobbet er på listen
Find ud af, om stillingen (jobtitlen) er på den aktuelle positivliste. Det gør du ved at tjekke SIRI’s hjemmeside (nyidanmark.dk) for den nyeste positivliste. Der er to lister, så vælg den relevante:
- “Positivlisten for faglærte” (hvis jobbet kræver en erhvervsfaglig uddannelse/faglært niveau)
- “Positivlisten for personer med videregående uddannelse” (hvis jobbet kræver en bachelor eller højere)
Listerne er ret detaljerede – de specificerer helt ned i stillingsbetegnelser og tilhørende klassifikationskoder, hvilke job der gælder. Du kan bruge søgefunktionen på listen eller skimme de kategorier af job, den er opdelt i.
### Trin 2: Opfyld kravene
Hvis dit job står på positivlisten, så skal du sikre dig, at du opfylder kravene for at kunne få tilladelsen. Typisk vil det sige, at du har den uddannelse, der matcher jobbet. For eksempel nytter det ikke noget at have en positivliste-stilling som “fysioterapeut” tilbudt, hvis du slet ikke er uddannet fysioterapeut.
For visse professioner inden for fx sundhedssektoren eller el-fag kan der også være krav om en dansk autorisation (licens) før du må udøve jobbet – det skal du have på plads eller som minimum kunne opnå hurtigt.
Derudover skal løn- og ansættelsesvilkår følge danske standarder (du skal altså som minimum have sædvanlig løn efter danske forhold – rimelig løn og arbejdstid, som er normal for branchen). Heldigvis kræver positivlisten ikke en ekstrem høj løn som beløbsordningen gør; det vigtigste er, at lønnen er normal for jobbet og ikke under danske niveauer.
### Trin 3: Indgiv ansøgningen
Nu skal selve ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse laves. Det sker online via SIRI. Både du og din arbejdsgiver skal involveres: arbejdsgiveren udfylder første del med oplysninger om jobbet (kontrakt, løn mv.), og du udfylder anden del med dine personlige oplysninger, uddannelsesbeviser osv.
I skal sammen sørge for at vedhæfte dokumentation: fx kopi af pas, ansættelseskontrakt, eksamensbeviser og eventuelle autorisationer. Inden I går i gang, skal du oprette et såkaldt sagsbestillings-ID og betale et gebyr for ansøgningen (i 2025 er gebyret 6.055 kr). Gebyret dækker SIRIs sagsbehandling.
Sørg for at ansøgningen sendes før jobstart, og vær opmærksom på at behandlingstiden typisk er omkring 1 måned – så vær ude i god tid, så du kan få dit svar inden du skal begynde arbejdet.
### Trin 4: Vent på godkendelse
Når ansøgningen er indsendt, skal du have lidt tålmodighed mens SIRI behandler den. De tjekker bl.a., at alle betingelser er opfyldt. Er alt i orden, får du så en opholds- og arbejdstilladelse.
Tilladelsen vil som regel gælde i op til 4 år ad gangen (ofte matcher den længden på din jobkontrakt – har du fx en 2-årig kontrakt, får du 2 års tilladelse; er kontrakten permanent eller over 4 år, gives typisk 4 år som maksimum initialt). Du kan altid søge om forlængelse sidst i perioden, så længe dit job (eller et tilsvarende nyt positivliste-job) fortsat eksisterer.
### Trin 5: Start arbejdet
Med tilladelsen i hus kan du nu arbejde lovligt i Danmark i den givne periode. Du skal ved ankomst registreres i Danmark (bl.a. folkeregister og have et CPR-nummer), og du skal have et skattekort – men mere om skatten lige om lidt.
Det vigtigste er, at du nu kan påbegynde dit nye job i Danmark uden yderligere hindringer. Husk, at din arbejdstilladelse er bundet til det konkrete job hos den specifikke arbejdsgiver, der stod i ansøgningen. Du må altså ikke bare skifte job eller arbejde i en anden stilling i mellemtiden uden at søge ny tilladelse.
Hvis du ønsker at skifte arbejde senere, skal du indsende en ny ansøgning – men du har lov at starte det nye job, så snart ansøgningen om nyt job er indgivet, selvom det nye papirarbejde ikke er færdigt endnu.
Hvis du imod forventning mister dit job, skal SIRI meddeles det, og din nuværende tilladelse bortfalder som udgangspunkt, da den var baseret på netop dét job. Herefter har du normalt en kort frist til enten at forlade landet eller finde et andet job og søge ny tilladelse.
Som jobsøgende eller arbejdsgiver kan du bruge positivlisten som en tjekliste: Først identificér om jobbet er på listen, derefter sørg for at alle krav er opfyldt, og så igangsæt ansøgningsprocessen hos SIRI. Når det hele er på plads, kan du (eller din nye medarbejder) gøre drømmen om arbejde i Danmark til virkelighed!
## Hvordan påvirker positivlisten din arbejdstilladelse og opholdstilladelse?
At få en tilladelse gennem positivlisten betyder, at du har lovligt ophold i Danmark i kraft af dit arbejde. Opholds- og arbejdstilladelsen giver dig ret til at bo her og arbejde i den stilling, der er grundlaget for tilladelsen.
Med en sådan tilladelse følger typisk også et dansk CPR-nummer, hvilket betyder du bliver en del af samfundet på lige fod med andre borgere (med ret til fx lægehjælp, skoler til børnene osv.).
Tilladelsen er som nævnt tidsbegrænset – ofte op til 4 år ad gangen. Hvis din ansættelseskontrakt er kortere end 4 år, får du som regel tilladelsen i samme periode som kontrakten. Du kan forlænge tilladelsen, såfremt du stadig opfylder betingelserne (fx at du stadig er i samme type stilling).
Det er meget vigtigt at søge om forlængelse inden din nuværende tilladelse udløber. Gør du det, må du gerne blive i Danmark og fortsætte arbejdet, mens forlængelsessagen behandles. Glemmer du derimod at forny i tide, risikerer du at stå uden lovligt ophold og må afbryde dit arbejde – en unødvendig ærgerlig situation, som let kan undgås ved at holde øje med udløbsdatoen.
En positiv ting ved ordningen er, at din nærmeste familie kan få lov at komme med til Danmark på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlemmer. Det vil sige, at din ægtefælle/samlever og eventuelle børn under 18 normalt kan få opholdstilladelse, så de kan bo sammen med dig i Danmark, mens du arbejder her. Det er en stor fordel, da det gør det lettere at bosætte sig og integrere sig, når familien kan være samlet.
Noget du skal være opmærksom på er, at din tilladelse via positivlisten er knyttet til det specifikke job. Skifter du job, eller får du et nyt jobtilbud, skal der som nævnt søges en ny tilladelse på baggrund af det nye job. Det gælder også selv hvis du bliver forfremmet internt i samme firma til en ny stillingsbetegnelse – en ny titel kræver ny tilladelse.
Heldigvis har myndighederne en fleksibel regel: hvis du allerede er i landet med en tilladelse og får et nyt job, kan du starte i det nye job straks efter, at du har indsendt ansøgningen om ny tilladelse – du behøver altså ikke vente på den endelige godkendelse for at påbegynde det nye arbejde. Men husk: du skal have indgivet ansøgningen først, ellers arbejder du ulovligt uden gyldig tilladelse.
Og hvad nu hvis ens job ikke længere er på positivlisten næste gang den opdateres? Heldigvis gælder din oprindelige tilladelse stadig for den periode, du har fået den – også selvom stillingen skulle blive fjernet fra listen imens. Du skal blot opfylde betingelserne på ansøgningstidspunktet.
Men hvis du skal forny tilladelsen senere, og din stillingsbetegnelse ikke længere er på positivlisten, kan du komme i knibe. I sådan et tilfælde må du undersøge andre ordninger (fx om beløbsordningen eller en anden jobordning kan bruges til at forlænge dit ophold).
Der er også eksempler på, at en stilling kan blive fjernet midlertidigt pga. kvoter – fx har social- og sundhedshjælper-stillingen på faglært-listen et loft på 1.000 tilladelser; når den kvote er opbrugt, bliver stillingen fjernet fra positivlisten indtil videre. Så det gælder om at holde sig orienteret om de gældende lister og regler.
## Hvad betyder positivlisten for din skat?
Selve det, at du får en arbejdstilladelse via positivlisten, ændrer ikke på de skatteregler, du skal følge i Danmark. Mange tror måske, at “Skats positivliste” indebærer en særlig skattefordel, men det gør den ikke – positivlisten handler om tilladelser, ikke om skatterabatter.
Som udenlandsk medarbejder i Danmark kommer du til at betale dansk indkomstskat af din løn ligesom dine danske kolleger gør. Det indebærer typisk, at din arbejdsgiver trækker A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag 8%) af din løn hver måned og indbetaler det til skattemyndighederne.
For at det kan ske korrekt, skal du sørge for at få et dansk skattekort (og et CPR-nummer, som nævnt). Skattekortet fortæller din arbejdsgiver, hvor meget der skal trækkes i skat. At få et skattekort er en del af registreringsprocessen, når du flytter hertil – det kræver bl.a. at du oplyser, hvor meget du skal tjene, så Skattestyrelsen kan beregne dine trækprocenter.
Skattesatsen i Danmark er relativ høj sammenlignet med mange andre lande. Din løn bliver beskattet efter de almindelige regler – det vil sige progressivt: en del beskattes til kommuneskat (~24-25%), sundhedsbidrag og bundskat til staten (~12% samlet), og hvis du har en høj indkomst, kommer der også topskat (~15% af indkomst over topskattegrænsen). Samlet ender mange med at betale omkring 37-42% i skat af den del af lønnen, der ligger over personfradraget. Men husk, at den danske velfærdsmodel til gengæld giver dig gratis sundhedspleje, uddannelse osv., som din skat finansierer. Når du begynder at investere din opsparing, skal du også kende til begreber som [gennemsnitlig anskaffelseskurs (GAK)](https://hermanninvest.dk/gak-gennemsnitlig-anskaffelseskurs/) for at beregne skat af dine investeringer korrekt.
### Forskerskatteordningen
**OBS:** Der findes en særlig skatteordning for visse udenlandske nøglemedarbejdere, kendt som forskerskatteordningen. Denne ordning kan du måske benytte uanset om dit job er på positivlisten eller ej, hvis du opfylder betingelserne.
Forskerskatteordningen giver mulighed for en bruttoskat på 32,84% (svarende til 27% skat + 8% AM-bidrag) i op til 7 år. For at bruge den skal du enten være ansat som forsker eller have en høj løn (minimumskravet er 78.000 kr pr. måned i 2025). Du må heller ikke have boet eller betalt skat i DK de seneste 10 år før ansættelsen. Fra 2026 sænkes lønkravet til 65.400 kr pr. måned.
Hvis du kan komme på denne ordning, vil din skatteprocent altså være fast lav (ca. 33% af bruttolønnen) i stedet for at følge de normale trappetrins-satser. Det er en attraktiv ordning for højtlønnede udlændinge, da du beholder en større del af lønnen.
Men det er vigtigt at bemærke, at forskerskatteordningen er uafhængig af positivlisten – det er to forskellige ting. Du kan godt være på positivlisten uden at bruge forskerskatteordning (så betaler du skat normalt), og omvendt kan du godt bruge forskerskat selvom dit job ikke er på positivlisten (hvis du fx er hentet ind via beløbsordningen med høj løn). Du kan læse mere om [forskerskatteordningen hos Skattestyrelsen](https://skat.dk/en-us/businesses/employees-and-pay/non-danish-labour/tax-scheme-for-researchers).
### Dobbeltbeskatningsaftaler
Afslutningsvis: Når du starter arbejde i Danmark, er det en god idé at sætte dig ind i de dobbeltbeskatningsregler, der evt. gælder mellem Danmark og dit hjemland. Danmark har aftaler med mange lande, så du undgår at blive beskattet dobbelt af samme indkomst.
Typisk betyder det, at du kun betaler skat i Danmark af din danske lønindkomst, og så får du nedslag i hjemlandet for den skat, du har betalt her. Detaljerne afhænger af den konkrete aftale, så spørg evt. en revisor eller søg vejledning hos Skattestyrelsen, hvis du er i tvivl. Men hovedreglen er: får du lønnen udbetalt i Danmark for arbejde udført i Danmark, så betaler du skat i Danmark.
## Hvilke brancher og fagområder er typisk på positivlisten?
[Modtag investeringsplan](https://go.adt228.com/t/t?a=1873806210&as=1999695848&t=2&tk=1)Positivlisterne spænder bredt over mange brancher – fra højteknologi til håndværk. Her er nogle af de typiske fagområder, som du ofte ser på listerne (de præcise titler kan variere over tid, men dette giver et indtryk):
### IT og teknologi
Der har løbende været stor efterspørgsel på it-specialister – fx it-projektledere, softwareudviklere, dataanalytikere osv. Også jobs inden for grøn teknologi og energi (som energikonsulent eller GIS-tekniker) optræder på listerne.
### Ingeniører og teknikere
Klassiske ingeniørfag (bygningsingeniør, maskiningeniør) og teknikerstillinger er typiske på positivlisten. F.eks. maskinmester (marine engineer), byggeleder eller andre teknikertitler findes ofte på listen, da der er mangel på disse i DK.
### Sundhedssektoren
Danmark mangler løbende sundhedspersonale. På højtkvalificeret-listen finder du stillinger som læge (lægespecialister), tandlæge, farmaceut eller fysioterapeut. På faglært-listen har der været titler som social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper. Sygeplejersker og bioanalytikere kan også optræde, afhængigt af behov. (For mange af disse kræves dansk autorisation).
### Bygge og anlæg samt håndværk
Byggesektoren skriger på arbejdskraft. Typiske faglærte på listen inkluderer tømrere, murere, elektrikere, svejsere og VVS-montører. Danmark oplever mangel på disse håndværkere, så de er ofte repræsenteret.
### Industri og produktion
Faglærte stillinger som industritekniker, CNC-operatør, procesoperatør og mekanikere (fx automekaniker) dukker hyppigt op på positivlisten. Fabrikker og produktionsvirksomheder mangler kvalificerede folk.
### Service og gastronomi
Også i servicesektoren har der været behov – fx kokke har stået på listen (mangel på uddannede kokke i restaurationsbranchen). Frisører og visse hotel- og restaurationsledere har også været repræsenteret i perioder.
### Administration, finans og ledelse
På listen for højtuddannede ser du også mere akademiske/administrative roller. Eksempelvis sagsbehandler i det offentlige, afdelingsleder eller administrationschef, HR-konsulent, økonom eller skatterevisor. Selv jurister og rådgivende konsulenter optræder, hvis der er mangel inden for de felter.
### Uddannelse og forskning
I perioder kan undervisere (folkeskolelærere i visse fag, gymnasielærere i fx fysik/kemi) være på listen, ligesom forskere og specialister inden for fx naturvidenskab, hvis der er mangel.
### Andre specialister
Nogle lidt specielle titler kan også komme på listen. F.eks. har officerer (militære stillinger) figureret, eller mere nicheprægede job som GIS-medarbejder (geografisk informationssystem) etc., alt efter hvor der er rekrutteringsproblemer.
Husk, at ovenstående kun er eksempler. Positivlisten ændrer sig løbende, og stillinger kan komme på eller ryge af alt efter arbejdsmarkedets behov. I 2021 omfattede positivlisten for højtuddannede f.eks. stillinger som it-projektleder, læge og institutionsleder, mens positivlisten for faglærte samme år bl.a. rummede kok, tømrer og social- og sundhedsassistent.
Pr. 1. juli 2025 er antallet af titler vokset markant – 187 forskellige stillinger på listen for videregående uddannelse og 66 på faglært-listen. Det viser, hvor bredt ordningen spænder. Derfor: slå altid op i den nyeste liste på [nyidanmark.dk](https://www.nyidanmark.dk) for at se de aktuelle titler.
## Vigtige krav, faldgruber og deadlines at være opmærksom på
Når du benytter positivliste-ordningen, er der en række vigtige punkter at have styr på. Her kommer en liste med ting, du skal være ekstra opmærksom på – både som ansøger og som arbejdsgiver:
### Uddannelseskrav
Du skal have den relevante uddannelse til jobbet på positivlisten. Hvis jobbet kræver en bachelor eller kandidat, duer det ikke “kun” at have gymnasial uddannelse. For faglærte stillinger skal du typisk have en erhvervsuddannelse inden for området. Dokumentér dine kvalifikationer grundigt i ansøgningen (eksamensbeviser, certifikater osv.).
### Autorisationer
Som nævnt kræver visse professioner en dansk autorisation for at måtte udøve erhvervet (typisk sundhedsprofessioner som læger, sygeplejersker, tandlæger, samt fx elektrikere). Sørg for at få autorisation på plads eller have dokumentation for, at du kan få den. Uden autorisation giver SIRI ikke opholdstilladelse i de tilfælde.
### Løn og ansættelsesvilkår
Din løn skal være på niveau med danske forhold (ingen underbetaling). SIRI vil vurdere, om lønnen er sædvanlig for branchen. De kigger også på kontrakten generelt – fx arbejdstid, ferie, [pension](https://hermanninvest.dk/pension/) – for at sikre fair vilkår.
**Bonus-tip:** Feriepenge optjent (12,5%) tæller ikke med i lønnen for at vurdere niveauet, mens fast ferietillæg (1%) kan regnes med. Detaljen ordner arbejdsgiver som regel, men vær bevidst om det.
### AUB-krav til arbejdsgiver
En dansk arbejdsgiver, der ansætter via positivlisten, skal opfylde sine forpligtelser ift. uddannelse af lærlinge (det hedder Læreplads-AUB). Dette er en regel indført for at sikre, at virksomhederne stadig uddanner dansk arbejdskraft.
Helt lavpraktisk betyder det, at hvis virksomheden ikke lever op til måltal for at have lærlinge/elever, kan de blive pålagt en afgift. SIRI tjekker dette – og lever virksomheden ikke op til AUB-kravene, kan det spænde ben for ansættelsen gennem positivlisten. Som ansøger kan du ikke gøre så meget ved dette, men som arbejdsgiver skal du have styr på din ende af sagerne.
### Gebyr og økonomi
Glem ikke gebyret – ansøgningen koster et gebyr (6.055 kr i 2025) til SIRI. Ansøgningen behandles ikke, før gebyret er betalt. Derudover skal arbejdsgiver afgive en erklæring om løndækning (at de kan betale løn under ansøgningsperioden), og du skal erklære, at du kan forsørge dig selv, indtil løn kommer til udbetaling. Hav styr på disse erklæringer i ansøgningsflowet.
### Tidsfrister
Sørg for at indsende ansøgningen i god tid før din planlagte startdato. Som nævnt er sagsbehandlingstiden cirka en måned. Hvis din startdato nærmer sig, og du endnu ikke har svar, kan det skabe stress – og du må ikke begynde at arbejde før tilladelsen er givet (medmindre du allerede er her på en gyldig tilladelse og skifter job, jf. jobskifte-reglen).
Forlængelser skal også søges inden udløb; SIRI anbefaler gerne at søge 3 måneder før udløb, hvis muligt.
### Jobskifte og jobtab
Som nævnt tidligere – ændrer dit job sig, skal der søges på ny. Det gælder alt fra stillingsskifte til ny arbejdsgiver. Gør det straks, når du har en ny kontrakt i hus.
Hvis du mister jobbet, ophører grundlaget for din opholdstilladelse, og du skal finde et nyt job og søge igen inden for ganske kort tid, ellers skal du forlade landet. Heldigvis er reglerne lempet, så du nu kan få op til 6 måneders ekstra opholdstilladelse til jobsøgning, hvis du uforskyldt mister dit job (fx pga. nedskæringer). Du skal dog selv ansøge om denne jobsøgningstilladelse senest 2 dage efter, at din ansættelse ophører.
### Kvote-begrænsninger
Vær opmærksom på om din stilling har særlige begrænsninger. Et konkret eksempel: Social- og sundhedshjælper på faglært-listen har en kvote på 1.000 tilladelser. Når 1.000 personer har fået tilladelse i den kategori, bliver stillingen midlertidigt fjernet fra listen (for at undgå for mange på én gang).
Det betyder i praksis, at nummer 1001 får afslag, selv hvis kravene ellers var opfyldt, indtil listen evt. åbnes op igen. Så hvis du søger under sådan en kategori, er det “først til mølle”. Dette er dog undtagelsen snarere end reglen – de fleste stillinger har ikke en fast kvote.
### Andre ordninger
Husk, at positivlisten ikke er den eneste vej. Hvis du ikke kvalificerer dig gennem positivlisten (fx fordi dit job ikke er på listen, eller du ikke opfylder uddannelseskravet), kan der være alternative immigrationsordninger.
Den mest kendte er beløbsordningen, hvor kravet er en høj minimumsløn (i 2025 er kravet 514.000 kr/år på den almindelige beløbsordning – svarende til ca. 42.800 kr om måneden). Beløbsordningen kræver ingen bestemt uddannelse eller bestemt jobtitel; så længe lønnen er høj nok og jobbet lever op til danske vilkår, kan du få tilladelse ad den vej.
En anden er Fast-track ordningen, som større certificerede virksomheder kan bruge for hurtigere ansættelser (herunder et “beløbs-spor” der minder om beløbsordningen, men med hurtigere proces). Endelig findes særlige grønne ordninger og start-up visa m.m. – så selv hvis positivlisten ikke passer på dig, skal du ikke give op. Søg rådgivning om de andre muligheder.
Med disse pointer in mente er du bedre rustet til at navigere i positivliste-ordningen. Det kan virke som mange regler og krav, men i praksis går det som regel glat, når først du har overblikket. Myndighederne har også engelske vejledninger, hvis dansk er en barriere, og der findes rådgivere (fx [Work in Denmark](https://workindenmark.dk)) der kan hjælpe internationale arbejdstagere og virksomheder gennem processen.
## Ofte stillede spørgsmål om positivlisten
### Hvad er positivlisten i Danmark?
Positivlisten er en officiel liste over erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Listen giver borgere fra lande uden for EU/EØS mulighed for at søge opholds- og arbejdstilladelse, hvis de har et jobtilbud inden for et af de oplistede erhverv og de nødvendige kvalifikationer.
### Hvem kan bruge positivlisten til at få arbejdstilladelse?
Positivlisten er primært for tredjelandsborgere (fra lande uden for EU/EØS), der har fået et jobtilbud i Danmark inden for et erhverv på listen. EU-borgere behøver ikke positivlisten, da de frit kan arbejde i Danmark under EU’s regler om fri bevægelighed.
### Hvad koster det at ansøge via positivlisten?
Ansøgningsgebyret er 6.055 kr i 2025. Derudover koster det 2.380 kr pr. familiemedlem, hvis din ægtefælle og børn skal med til Danmark. Gebyret skal betales før SIRI behandler din ansøgning.
### Hvor lang tid tager sagsbehandlingen hos SIRI?
Behandlingstiden for ansøgninger via positivlisten er typisk omkring 1 måned. Det anbefales at søge i god tid før din planlagte jobstart, så du har tilladelsen på plads inden du begynder at arbejde.
### Hvor ofte opdateres positivlisten?
Positivlisten opdateres to gange årligt – pr. 1. januar og 1. juli. Du kan altid finde den nyeste version på nyidanmark.dk. Pr. 1. juli 2025 indeholder listen 187 stillinger for videregående uddannede og 66 stillinger for faglærte.
### Hvad sker der hvis jeg mister mit job?
Hvis du mister dit job, ophører grundlaget for din opholdstilladelse. Er du uforskyldt ledig (fx pga. nedskæringer), kan du søge om op til 6 måneders ekstra opholdstilladelse til jobsøgning. Du skal selv ansøge senest 2 dage efter din ansættelse ophører.
### Kan jeg bruge forskerskatteordningen sammen med positivlisten?
Forskerskatteordningen og positivlisten er to uafhængige ordninger. Du kan godt bruge begge, hvis du opfylder kravene. Forskerskatten giver en lav skatteprocent på 32,84% i op til 7 år, men kræver en høj løn (78.000 kr/md i 2025, eller 65.400 kr/md fra 2026) eller at du er ansat som forsker.
## Afslutningsvis
Positivlisten er din ven, hvis du har kompetencerne inden for et område, Danmark mangler folk i. Den er en genvej til Danmark for dygtige folk udefra og et kærkommet værktøj for arbejdsgivere, der skriger på arbejdskraft.
Som vi har været igennem: find ud af om jobbet er på listen, opfyld kravene, søg tilladelsen i tide – og husk at følge spillereglerne undervejs med forlængelser, skat og eventuelle jobskifter.
At skulle sætte sig ind i både udlændingeregler og skatteregler kan virke uoverskueligt, især hvis du sidder i et andet land og gerne vil gøre alting rigtigt. Men tag det roligt og skridt for skridt. Mange før dig har været igennem processen og arbejder nu lykkeligt i Danmark. Du kan gøre det samme.
Brug positivlisten som guide og springbræt – den findes netop for at gøre det lettere at matche internationale talenter med danske behov.
Vi håber, at denne gennemgang har gjort dig klogere på “Skats positivliste” og hvordan den fungerer i praksis. Når du er kommet godt i gang med dit arbejde i Danmark, kan du overveje at bygge din økonomiske fremtid op – fx gennem konceptet [FIRE (Financial Independence, Retire Early)](https://hermanninvest.dk/fire/). Hvis du stadig har spørgsmål om positivlisten, så tøv ikke med at spørge SIRI, Skattestyrelsen eller professionelle rådgivere om hjælp – de er der for det samme.
Held og lykke med dine danske arbejdseventyr!
**Disclaimer** Dette blogindlæg er alene til generel information om økonomiske emner. Det udgør ikke investerings- eller skatterådgivning og er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer. Indholdet er baseret på kilder, som HermannInvest anser for pålidelige, men vi påtager os intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund heraf. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
### Summary
SKATs positivliste viser godkendte ETF'er til aktiesparekontoen. Se listen og forstå reglerne.
---
### Navigation
- [Home](https://hermanninvest.dk/)
---

### Metadata

- **Generator**: WordPress 6.9
- **Format**: Markdown
- **Timestamp**: 2026-01-21T09:37:35+00:00
- **Site Language**: da_DK