Forestil dig en slags pensions-sparegris, der står og venter på dig, når du går på pension. Du kan smide penge i den nu, men i modsætning til ratepension eller livrente får du ikke fradrag, når du indbetaler. Til gengæld er det den store gevinst senere: Når du hæver pengene, er de skattefri. Undervejs bliver afkastet beskattet med PAL‑skat (ca. 15 %), men det sker automatisk, så du skal ikke gøre noget selv.
Og vigtig pointe: Aldersopsparing tæller som regel ikke med i din indkomst, når staten regner ud, om du kan få pensionstillæg. Det betyder, at du kan spare op uden at risikere at blive trukket i dit tillæg. Derfor er ordningen særligt populær hos folk, der enten forventer pensionstillæg eller bare vil have en skattefri udbetaling i hånden.
Lynoverblik
- Skattefri udbetaling, når du når pensionsalderen
- Ingen fradrag, når du sætter ind
- Afkast beskattes automatisk med PAL‑skat
- Udbetales typisk som engangsbeløb eller i få portioner
- Påvirker normalt ikke pensionstillægget
- God som supplement til ratepension eller livrente
- Loft over, hvor meget du kan sætte ind om året
- Pengene er bundet til pensionstidspunkt
- Oprettes gennem bank eller pensionsselskab
Hvorfor findes ordningen?
Måske tænker du: “Hvorfor kan jeg ikke bare bruge en almindelig opsparing?” Det kan du i princippet også, men der er to store forskelle: 1) afkastet på en fri opsparing bliver beskattet hårdere end i aldersopsparing, og 2) udbetaling fra en fri opsparing kan ramme dit pensionstillæg. Aldersopsparing er altså et politisk redskab, der gør det muligt for dig at spare op uden at blive straffet på folkepensionen.
Det er kort fortalt: Ingen fradrag nu – ingen skat senere. Mange oplever det som en rar sikkerhed, fordi det er mere forudsigeligt end at gamble på, hvilken skatteprocent du har, når du engang går på pension.
Hvem giver det mening for?
- Dig der forventer pensionstillæg og ikke vil risikere modregning
- Dig der allerede har fyldt din ratepension eller livrente op til loftet
- Dig der er tæt på pension og vil udnytte det forhøjede loft
- Dig der er selvstændig eller freelancer og vil have en skattefri klump penge til at starte pensionisttilværelsen med
- Dig der bare vil have noget enkelt, hvor du ikke skal tænke på lange udbetalingsperioder
Mindre oplagt for:
- Unge der gerne vil have fleksibilitet og adgang til pengene før pension
- Højtlønnede der endnu ikke har udnyttet fradragsordninger, som kan give langt større skattefordel i dag
- Dig der slet ikke har en nødopsparing endnu – start altid dér først
Reglerne – uden hovedpine
Indbetaling
Hvert år kan du indbetale op til et loft. Der findes et standardloft for alle og et forhøjet loft for dig, der er tæt på folkepensionsalderen. Loftet gælder på tværs af alle dine ordninger – så hvis du både har én i banken og én i pensionskassen, skal du holde styr på det samlede beløb. Overfører du for meget, bliver du som regel reguleret, men det er stadig dit ansvar.
Skat undervejs
Afkast bliver beskattet med PAL‑skat, cirka 15 %. Det sker automatisk én gang om året. Du skal ikke selv gøre noget – udbyderen klarer det.
Udbetaling
Du kan typisk først få pengene nogle år før folkepensionsalderen, og det er dig, der vælger, om det skal være ét stort beløb eller fordelt over et par portioner. Når pengene udbetales, er de 100 % skattefri – og de bliver som regel ikke modregnet i dit pensionstillæg.
Arv og flytning
Du kan flytte din aldersopsparing til en anden udbyder, men der kan være gebyrer. Hvis du dør, før pengene bliver udbetalt, går de til din begunstigede eller til dine arvinger. Husk derfor altid at få begunstigelsen på plads.
Fordele og ulemper
Fordele:
- Skattefri udbetaling, når du går på pension
- Ingen modregning i pensionstillæg i de fleste tilfælde
- Enkelt og overskueligt produkt
- Lavere skat på afkast end i en fri opsparing
- Perfekt som “slutspurts‑opsparing” tæt på pension
Ulemper:
- Ingen fradrag, når du sætter penge ind
- Pengene er låst til pensionstidspunktet
- Loft på, hvor meget du må indbetale
- Afkastet beskattes løbende med PAL‑skat
Hvordan står den i forhold til andre ordninger?
- Aldersopsparing: Ingen fradrag nu, men skattefri udbetaling.
- Ratepension: Fradrag nu, men udbetalingen beskattes senere.
- Livrente: Fradrag nu, livsvarig udbetaling, men beskattes som indkomst.
De fleste danskere ender faktisk med en kombination. Lidt fradragsordninger for at spare i skat her og nu – og så en aldersopsparing som det skattefri supplement, der giver fleksibilitet senere.
Eksempler fra hverdagen
Maria, 35 år
Hun har en gennemsnitsløn. Hun får meget ud af fradrag, så hun fylder først sin ratepension. Men hun lægger også lidt til side i en aldersopsparing, så hun har en skattefri klump penge, når hun bliver pensionist.
Jens, 62 år
Han står tæt på pension. Hans fokus er at undgå modregning i pensionstillæg. Derfor sætter han det maksimale ind på sin aldersopsparing. Han vælger lav risiko, så pengene ikke falder i værdi, inden han skal bruge dem.
Sofie og Peter
Sofie tjener godt og får mest ud af fradrag. Derfor bruger hun primært ratepension. Peter tjener mindre og forventer pensionstillæg, så han bruger aldersopsparing. Tilsammen får de det bedste fra begge verdener.
Anne, 55 år, selvstændig
Hun vil både have fradrag og fleksibilitet. Derfor indbetaler hun til ratepension for at spare skat nu, og til aldersopsparing for at kunne hæve en skattefri klump senere.
Henrik, 45 år, freelancer
Hans indkomst svinger meget. Han bruger aldersopsparingen til at parkere penge i de gode år, velvidende at de en dag kommer skattefrit tilbage – uden risiko for at ramme pensionstillægget.
Investering – hvordan gør du?
- Lav risiko: Mest obligationer, små udsving. Godt hvis du snart skal bruge pengene.
- Middel risiko: En blanding af aktier og obligationer. Passer til 5–10 års horisont.
- Høj risiko: Størstedelen aktier. Større afkast på lang sigt, men kræver at du kan holde til udsvingene.
Tip: Kig altid på ÅOP – små forskelle i procent kan koste dig mange tusind kroner over tid.
Sådan kommer du i gang
- Find ud af hvornår du kan gå på pension
- Tjek din skat – er den høj, så fyld fradragsordninger først
- Overvej om du får pensionstillæg
- Tjek hvor meget du må sætte ind i år
- Vælg udbyder og investeringsprofil
- Lav en fast indbetaling eller engangsbeløb
- Hold styr på loftet og husk at registrere begunstiget
Typiske faldgruber
- At overse loftet og komme til at indbetale for meget
- Ikke at få registreret en begunstiget
- At vælge en udbyder med alt for høje omkostninger
- At glemme fradragsordninger, hvis du stadig betaler høj skat
- At tage for høj risiko, når du snart skal bruge pengene
- At mangle en fri opsparing ved siden af – pensionspenge er bundet
Hurtig tjekliste
- Har jeg udnyttet fradragsordninger først?
- Forventer jeg pensionstillæg?
- Kender jeg årets loft?
- Har jeg styr på omkostninger og investering?
- Har jeg sat en begunstiget på ordningen?
- Har jeg samlet overblik over alle mine pensioner?
- Har jeg en plan for hvordan jeg vil hæve pengene?
- Har jeg en fri opsparing ved siden af?
Ordliste – de vigtigste ord
- PAL‑skat: Skat på pensionsafkast
- Pensionstillæg: Ekstra beløb til folkepensionister med lav/moderat indkomst
- ÅOP: Årlige omkostninger i procent
- Begunstigelse: Den eller dem, der får pengene, hvis du dør
- Folkepensionsalder: Alder hvor du kan få folkepension
- Investeringsprofil: Dit valg af risiko på pengene
Din næste handling
Vil du have et overslag på, hvordan det ser ud i din situation? Så skriv:
“Jeg er [alder], tjener cirka [beløb], har [xx] kr. på ratepension og [yy] kr. på aldersopsparing, og forventer [ja/nej/ved ikke] pensionstillæg.”
Så kan jeg give dig en helt konkret plan i et sprog, der er til at forstå.