Arbejdsmarkedspension: Tjek din ordning gennem jobbet

Arbejdsmarkedspension er pension gennem dit ansættelsesforhold. Den består ofte af både opsparing og forsikringer. Bidrag, investeringsvalg og dækning følger din konkrete aftale. Du kan derfor ikke vurdere ordningen alene ud fra pensionsprocenten på lønsedlen.

Din vigtigste opgave er at kontrollere, hvad der bliver indbetalt, hvad forsikringerne dækker, og hvem der får penge ved din død. Gør det især før jobskifte eller en periode uden løn. Her får du en rækkefølge til kontrollen; pensionsguiden giver det samlede overblik over dine pensionsformer.

Regler og kilder er kontrolleret 24. oktober 2026. Skatteafsnittet gælder almindelige danske pensionsordninger for en person, der bor og er fuldt skattepligtig i Danmark. Udlandsforhold kræver særskilt afklaring.

Hvilken arbejdsmarkedspension har du?

Borger.dk skelner mellem tre former for arbejdsmarkedspension:

• Overenskomstbaseret pension følger aftalen mellem arbejdsmarkedets parter for dit område.
• Firmapension er en aftale mellem arbejdsgiveren og et pensionsselskab. Den omfatter medarbejderne efter virksomhedens pensionsaftale.
• Tjenestemandspension er en pensionsret, du optjener gennem ansættelsen. Den fungerer anderledes end et depot med løbende pensionsbidrag.

I de indbetalingsbaserede ordninger betaler normalt både arbejdsgiver og medarbejder via lønnen. Der findes ikke én bidragssats eller fordeling, som gælder for alle. Læs overenskomsten eller ansættelsesaftalen frem for at regne med, at arbejdsgiveren altid betaler en bestemt andel eller matcher dine ekstra indbetalinger.

ATP Livslang Pension er en særskilt, lovbaseret ordning. Den er ikke det samme som firmaets eller overenskomstens pensionsordning. En privat pension er derimod en individuel ordning, du selv opretter. Borger.dk forklarer forskellene i valgmuligheder ved pension.

Resten af guiden handler især om de indbetalingsbaserede ordninger. Er du tjenestemand, skal du få dine optjenings- og udbetalingsvilkår bekræftet hos den relevante pensionsmyndighed eller arbejdsgiver.

1. Afstem bidraget med lønseddel og pensionsoversigt

Find din seneste lønseddel, pensionsaftalen og selskabets oversigt over indbetalinger. Brug eventuelt PensionsInfo til at finde dine ordninger; borger.dk henviser til tjenesten som samlet overblik. Kontrollér derefter detaljerne hos selskabet.

Se først, hvilken løn pensionsprocenten beregnes af. Spørg lønkontoret, om eksempelvis tillæg eller bonus indgår i netop din aftale. Afstem medarbejderbidrag og arbejdsgiverbidrag med den betaling, selskabet har registreret. Er der forskel, så få lønkontoret og selskabet til at forklare den.

Hele pensionsbidraget bliver ikke nødvendigvis til opsparing. Bed om en opdeling i arbejdsmarkedsbidrag, forsikringspræmier, administrationsomkostninger og det beløb, der går til opsparing. Se også, hvordan opsparingen fordeles mellem ratepension, livrente og eventuel aldersopsparing.

Forsikringspræmien betaler for dækning her og nu. Den skal derfor ikke forveksles med et beløb på dit pensionsdepot. Investeringsomkostninger kan desuden blive trukket fra afkastet. PFA beskriver eksempelvis både direkte og indirekte omkostninger. Priserne dér er PFA’s; brug din egen ordnings oversigt til selve kontrollen.

2. Kontrollér forsikringerne, før du ændrer dem

En pensionsordning kan dække økonomiske følger af sygdom og død. Men en forsikring udbetaler kun, hvis dens betingelser er opfyldt. Borger.dk beskriver de forskellige pensionsforsikringer:

• Tab af erhvervsevne: Kan give løbende udbetalinger, hvis sygdom eller skade begrænser din evne til at arbejde. Kontrollér kravene til tabets størrelse, ventetid, udbetalingsperiode og beløb.
• Visse kritiske sygdomme: Kan give et engangsbeløb ved bestemte diagnoser. Dækningen omfatter ikke automatisk enhver alvorlig sygdom.
• Dødsfald og familiepension: Kan give engangsbeløb eller løbende betalinger til efterladte. Se særskilt på eventuel ægtefælle-, samlever- og børnepension.

Begynd med tab af erhvervsevne, hvis din husstand er afhængig af din løn. Bed selskabet oplyse, hvad du faktisk kan få udbetalt, på hvilke vilkår og med hvilken skat. Sammenhold det med husstandens nødvendige udgifter og øvrige indtægter. Et dækningsbeløb før skat kan ikke sammenlignes direkte med familiens forbrug efter skat.

Undersøg også, om aftalen indeholder præmiefritagelse eller indbetalingssikring: Kan selskabet fortsætte pensionsindbetalinger, hvis du bliver syg og opfylder betingelserne? Få svaret fra dine vilkår. Regn ikke med, at det følger automatisk med en forsikring mod tab af erhvervsevne.

3. Se, hvem der får pengene ved din død

En begunstiget er den modtager, der efter aftalen skal have en forsikringsudbetaling ved din død. Står der »nærmeste pårørende«, så få selskabet til at forklare, hvem det konkret omfatter. En samlever er ikke uden videre omfattet; der gælder betingelser.

Kontrollér modtageren efter nyt samliv, ægteskab, skilsmisse eller børn. Ønsker du en anden modtager, skal du kontakte selskabet om, hvem du kan indsætte, og hvordan ændringen bliver gyldig. Nøjes ikke med at se på et testamente; få modtageren i pensionsaftalen bekræftet.

Det er heller ikke sikkert, at hele pensionsdepotet går videre ved dødsfald. Det afhænger af opsparingsform, forsikringer og eventuel sikring af efterladte. En livsvarig udbetaling er ikke i sig selv en garanti for arv. Se borger.dk om pension og samlever og pension ved dødsfald.

4. Forstå risikoen og omkostningerne

Undersøg først, om du kan vælge investeringsprofil. Nogle arbejdsmarkedspensioner giver valgmuligheder; andre gør ikke. Du kan heller ikke frit flytte en obligatorisk arbejdsmarkedspension til en anden udbyder, blot fordi du foretrækker den. Det fremgår af borger.dk’s vejledning om valgmuligheder.

Ved markedsrente afhænger opsparingen af investeringernes udvikling. En prognose for din fremtidige pension er derfor ikke et løfte om et bestemt beløb. Som konkret eksempel beskriver PFA Plus, at pensionen kan stige og falde, også under udbetaling. Det gælder også en livsvarig pension i produktet: Livsvarig beskriver varigheden, ikke et fast beløb.

En aldersprofil kan trappe risikoen ned frem mod pension. Kontrollér, om din ordning gør det, hvornår nedtrapningen starter, og hvilken pensionsdato den bruger. PFA Plus har eksempelvis forskellige forløb for sine risikoprofiler; de forløb er ikke fælles regler for alle selskaber.

Har du en ældre ordning med gennemsnitsrente eller en garanti, så få selskabet til at beskrive præcist, hvad der er garanteret. Ved en flytning skal du også undersøge, om garantier eller andre rettigheder går tabt.

Bed om de årlige omkostninger både i kroner og procent, ofte kaldet ÅOK og ÅOP, samt priserne på forsikringerne særskilt. Sammenlign samme periode og samme type oplysninger. En lav pris er ikke nok, hvis du samtidig mister en dækning eller rettighed, du har brug for.

Hvad sker der ved jobskifte, ledighed og barsel?

Jobskifte: Få dækningsdatoerne på skrift

Et jobskifte betyder ikke altid et nyt pensionsselskab. Fortsætter du inden for samme overenskomst, kan ordningen fortsætte. Skifter du ordning, kan du undersøge en overførsel eller lade den gamle opsparing stå som en hvilende ordning. Ingen af delene bør antages at ske automatisk. Borger.dk om nyt arbejde og pension beskriver mulighederne.

Få det gamle og det nye selskab til at bekræfte, hvornår hver forsikring ophører og begynder. Spørg om midlertidig fortsættelse, betalingskrav og eventuelle helbredsoplysninger, før du ændrer eller opsiger noget.

Før du samler ordninger, bør du sammenligne flyttegebyr, løbende omkostninger, dækninger, garantier og tidligste udbetalingsalder. Et gennemsnitsrenteprodukt kan også være omfattet af kursværn, hvor selskabet trækker en procentdel fra ved flytning. Borger.dk beskriver dette under vilkårene for flytning af arbejdsmarkedspension.

Ledighed: Undersøg, hvad der stopper

Når du bliver ledig og ikke længere får løn, stopper indbetalingerne fra jobbet. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle forsikringer ophører samme dag. Fortsat dækning kan blive betalt fra opsparingen, som dermed bliver mindre.

Få selskabet til at oplyse sidste dækningsdag, pris og muligheder for fortsættelse. Får du tilbud om »bidragsfri dækning«, så spørg, hvem der betaler, og hvor længe den varer. Antag ikke, at den er gratis eller ubegrænset. Se borger.dk om arbejdsløshed og pension.

Barsel og orlov: Skeln mellem perioder med og uden løn

Ved barsel med fuld løn fortsætter pensionsindbetaling fra lønnen. Uden fuld løn afhænger indbetalingen af dit ansættelsesforhold og aftalen. Under ulønnet orlov kan forsikringer efter ordningens vilkår blive betalt af opsparingen.

Bed lønkontoret om en oversigt over pensionsbidrag i hver del af orloven. Bed selskabet bekræfte, hvordan forsikringerne er dækket i de samme perioder. Se borger.dk om barsel, orlov og pensionsopsparing.

Skat i 2026: Samordn pensionen fra jobbet med din private pension

Skatten afhænger af, hvilken opsparingsform pengene går til. Arbejdsmarkedspension er ikke én selvstændig skattemæssig kontotype.

Kilder til tabellen: SKAT om pensionsfradrag, livsvarig livrente og aldersopsparing. De enkelte ordningsguider forklarer grænser og undtagelser.

Bortseelsesret betyder, at den omfattede pensionsindbetaling via arbejdsgiver holdes uden for din skattepligtige indkomst. Du skal ikke samtidig tage et privat fradrag for det samme beløb. Arbejdsmarkedsbidrag er en særskilt betaling; bortseelsesret betyder ikke, at pensionsbidraget er fritaget for den.

For ratepension og ophørende livrente tilsammen er loftet 68.700 kr. i 2026. Det gælder samlet på tværs af private og arbejdsgiveradministrerede ordninger. På arbejdsgiverordningen opgøres beløbet til loftet efter arbejdsmarkedsbidrag. Den livsvarige livrente er ikke omfattet af dette rateloft. Se SKATs juridiske vejledning om beløbsgrænsen.

Regneeksempel for 2026: Selskabet oplyser, at årets samlede indbetaling via jobbet til ratepension er 40.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Hvis du ikke har andre indbetalinger til ratepension eller ophørende livrente, er det resterende rum til privat indbetaling med fradrag:

68.700 kr. − 40.000 kr. = 28.700 kr.

Det er plads under et årsloft, ikke din skattebesparelse. Brug selskabets forventede beløb for hele året, og tag højde for bonus, lønændringer og allerede foretagne private indbetalinger. Hvis loftet overskrides, går arbejdsgiverordningen forud for den private ved fordelingen af fradragsretten.

Afkastet på pensionsopsparingen beskattes som udgangspunkt med 15,3 % PAL-skat. Banken eller pensionsselskabet beregner og betaler skatten fra ordningen. Et negativt beskatningsgrundlag giver negativ skat, som kan modregnes i senere års positive PAL-skat. Se SKAT om pensionsafkastskat.

Hvornår kan du få arbejdsmarkedspensionen udbetalt?

Din tidligste udbetalingsalder er ikke nødvendigvis folkepensionsalderen eller den dag, du stopper med at arbejde. Den afhænger blandt andet af ordningens oprettelsestidspunkt og eventuelt bevarede rettigheder. Ældre ordninger kan have en lavere udbetalingsalder end nye. Få selskabet til at bekræfte alderen for hver ordning, især før en overførsel. Se SKATs juridiske vejledning om pensionsudbetalingsalder.

Få derefter en oversigt, der viser, hvilke udbetalinger der er tidsbegrænsede, og hvilke der er livsvarige. Kontrollér, om de viste beløb er før eller efter skat, og om de er prognoser eller garantier. Inddrag også samspillet med offentlige tillæg, som beskrevet i guiden til folkepension.

Er du ikke tæt på pension, kan du begynde med de fire kontroller ovenfor. Er du på vej til at skifte job eller holde ulønnet orlov, kommer forsikringernes dækningsdatoer først. De kræver en konkret aftale med selskabet, før du kan regne med fortsat dækning.