Folkepension i 2026: satser, alder og ansøgning

Folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. I 2026 er den fulde folkepension højst 16.273 kr. om måneden før skat for enlige og 12.011 kr. for gifte/samlevende. Beløbet afhænger blandt andet af din optjening og de indkomster, der tæller med til pensionstillægget.

Du og din ægtefælle eller samlever må arbejde uden at få nedsat grundbeløbet eller pensionstillægget på grund af arbejdsindkomsten. Private pensionsudbetalinger, ATP og visse investeringsindtægter kan derimod sænke pensionstillægget.

Du skal normalt selv søge på borger.dk. Her får du overblik over beløbene, retten til pension og ansøgningen. Satser og regler nedenfor er kontrolleret den 24. oktober 2026 hos Udbetaling Danmark på borger.dk.

Hvor meget kan du få i folkepension i 2026?

Tabellen viser fulde beløb pr. person pr. måned før skat. Et nedsat pensionstillæg eller en lavere optjent pensionsandel giver en mindre udbetaling.

Kilde: Borger.dk, »Hvor meget kan jeg få i folkepension?« og »Din folkepension kan blive sat ned«. Satserne gælder 2026.

Grundbeløbet bliver ikke nedsat på grund af andre indkomster, heller ikke din partners. Pensionstillægget afhænger af relevante indkomster og af, om du er enlig eller gift/samlevende. For par har det også betydning, om partneren er pensionist.

ATP og dine egne pensionsordninger er separate udbetalinger. De er ikke med i tabellens beløb. Du kan se sammenhængen i vores overblik over pension.

Hvornår når du folkepensionsalderen?

Folkepensionsalderen afhænger af din fødselsdato. For personer født fra 1. juli 1955 gælder denne oversigt efter de regler, der er vedtaget ved kontrollen:

Kilder: Borger.dk, »Hvornår kan jeg få folkepension?« og lov nr. 703 af 20. juni 2025, § 1 og § 4.

Alderen for yngre årgange kan senere blive forhøjet ved lov. Brug beregneren på borger.dk til din fødselsdato. Folkepensionsalderen er heller ikke nødvendigvis den samme som den tidligste udbetalingsalder på din private pension.

Ret til pension: bopæl, statsborgerskab og optjening

Som hovedregel skal du være dansk statsborger, have fast bopæl i Danmark og have boet her i mindst tre år mellem dit fyldte 15. år og folkepensionsalderen.

Der er undtagelser. EU/EØS-regler, regler for Schweiz og Storbritannien samt aftaler med andre lande kan få betydning. Det gælder også særlige regler for blandt andre flygtninge. Tre års bopæl er et hovedkrav for retten til pension, ikke et krav, der i sig selv giver fuld pension.

Læs Udbetaling Danmarks krav til bopæl og statsborgerskab, hvis du har boet eller arbejdet i udlandet eller ikke er dansk statsborger.

Fuld pension: 40 år eller 9/10 af optjeningsperioden?

Det afgørende er som udgangspunkt, hvornår du nåede folkepensionsalderen:

• Før 1. juli 2025: Den tidligere hovedregel om mindst 40 års bopæl mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen gælder fortsat for denne gruppe.
• 1. juli 2025 eller senere: Fuld folkepension kræver som udgangspunkt bopæl i mindst 9/10 af perioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.

Ved en folkepensionsalder på 67 år er perioden 67 − 15 = 52 år. Ni tiendedele er 52 × 0,9 = 46,8 år. Derfor er 40 års bopæl ikke længere et generelt svar til nye folkepensionister.

Har du kortere optjening, kan du have ret til en del af pensionen, ofte kaldet brøkpension. Efter 9/10-reglen opgør Udbetaling Danmark bopælstiden i hele måneder og beregner forholdet til 9/10 af optjeningsperioden som en procent, der afrundes til nærmeste hele procent.

Der gælder særlige overgangsregler ved overgang fra andre sociale pensioner. Perioder, hvor du har optjent sociale pensionsrettigheder i udlandet, tæller som udgangspunkt ikke samtidig som dansk optjening, selv om du har haft dansk adresse. Få derfor din optjening vurderet frem for selv at tælle år ud fra folkeregisteradresser alene.

Kilder: Pensionslovens §§ 5–11, overgangsreglen i lov nr. 442 af 8. maj 2018, § 6 og den tidligere 40-årsregel i § 5. Borger.dk forklarer den aktuelle opgørelse under »Kan jeg have ret til en del af pensionen?« på siden om bopælskrav.

Hvilke indkomster påvirker pensionstillægget?

Arbejdsindkomst holdes uden for beregningen af pensionstillægget. Det gælder både din egen og din ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst.

Arbejdsindkomst omfatter blandt andet almindelig løn og AM-bidragspligtige honorarer. Fra 2025 omfatter begrebet også virksomhedsresultat, der beskattes som personlig indkomst, uden den tidligere skelnen mellem aktiv og passiv drift. Der er undtagelser, blandt andet biblioteksafgift. Efterløn og dagpenge er derimod ikke arbejdsindkomst efter disse regler.

Indkomster, der kan tælle med, er blandt andet:

• ATP Livslang Pension og skattepligtige udbetalinger fra private pensioner, fx ratepension og livrente.
• Positiv nettokapitalindkomst, fx renteindtægter efter de relevante fradrag.
• Aktieindkomst, dog med undtagelse for aktieudbytte op til 5.000 kr.
• Visse andre personlige indkomster og offentlige ydelser til en ægtefælle/samlever.

Listen er ikke udtømmende. At en indkomst er skattepligtig, fortæller ikke alene, om den sænker pensionstillægget.

Se borger.dk, »Kan min folkepension blive sat ned?« og »Fra 2025 ændres begrebet arbejdsindkomst for pensionister«. Den juridiske afgrænsning af arbejdsindkomst står i pensionsbekendtgørelsens §§ 34–35.

Indkomstgrænser for pensionstillæg i 2026

Beløbene er årlige indkomstgrænser for et helt kalenderår som folkepensionist. De vedrører de indkomster, der tæller med ud over social pension og arbejdsindkomst.

Kilde: Udbetaling Danmarks indkomstgrænser for pensionstillægget i 2026.

For par bruges de relevante samlede indkomster. Hvis din partner ikke er pensionist, ser Udbetaling Danmark bort fra 54 % af partnerens indkomst, som ellers tæller med. Partnerens arbejdsindkomst er allerede undtaget og skal ikke først reduceres med 54 %.

Er du kun folkepensionist en del af året, omregnes grænserne til antallet af pensionsmåneder. Brug Udbetaling Danmarks beregner på borger.dk til en vejledende beregning, især ved pensionering midt i året.

Regneeksempel: enlig med ATP og ratepension

Antag, at du er enlig, har ret til fuld pension hele 2026 og ikke har udskudt folkepension. Dine samlede indkomster, der tæller med til pensionstillægget, er 119.200 kr. før skat om året fra ATP og ratepension. Du har ingen andre indkomster, der tæller med.

• Indkomst over grænsen: 119.200 − 99.200 = 20.000 kr. om året.
• Årlig nedsættelse: 20.000 × 30,9 % = 6.180 kr..
• Månedlig nedsættelse: 6.180 / 12 = 515 kr..
• Pensionstillæg efter nedsættelse: 8.729 − 515 = 8.214 kr. om måneden.
• Folkepension inklusive grundbeløb: 7.544 + 8.214 = 15.758 kr. om måneden før skat.

ATP og ratepension kommer ved siden af dette beløb. Eksemplet beregner kun folkepensionen, ikke skat, ældrecheck eller boligstøtte. Havde de 119.200 kr. i stedet alene været arbejdsindkomst, ville de ikke give denne nedsættelse af pensionstillægget.

Opsparing og andre tillæg har egne regler

Selve formuen er ikke et indkomstgrundlag for grundbeløbet eller pensionstillægget. Afkast, der indgår som relevant kapital- eller aktieindkomst, kan derimod påvirke pensionstillægget. Andre ydelser kan både afhænge af indkomst og formue.

Normal udbetaling fra en aldersopsparing er skatte- og afgiftsfri og modregnes ikke direkte i folkepensionen, jf. SKATs vejledning om aldersopsparing. Står pengene bagefter på en almindelig bankkonto, kan de indgå i den likvide formue ved vurdering af fx ældrecheck. Se også vores guide til aldersopsparing.

Ældrecheck

Ældrecheck er en særskilt årlig ydelse på højst 26.900 kr. før skat i 2026. Du skal være bevilget folkepension senest pr. 1. januar og have en personlig tillægsprocent over nul.

Din og en eventuel ægtefælles/samlevers samlede likvide formue pr. 1. januar skal være mindre end 108.000 kr. i 2026. Det er én fælles grænse for par, ikke et beløb til hver. Bankindeståender og værdipapirer kan indgå; opgørelsen har særlige fradrag og undtagelser. Formuegrænsen er ikke en årlig indkomstgrænse.

Ældrecheck udbetales normalt automatisk med januar måneds pension, hvis betingelserne er opfyldt, og Udbetaling Danmark har dine formueoplysninger. Den endelige personlige tillægsprocent og en eventuel brøkpension påvirker beløbet.

Helbredstillæg, personligt tillæg og boligstøtte

Disse ydelser følger ikke automatisk med folkepensionen:

• Helbredstillæg: Kommunen vurderer retten ud fra blandt andet likvid formue og personlig tillægsprocent. Søg udvidet helbredstillæg til fx briller eller tandproteser, før du bestiller.
• Personligt tillæg: Kommunen vurderer din samlede økonomi og den konkrete udgift. Det er rettet mod pensionister, der er særligt vanskeligt stillet økonomisk.
• Boligstøtte til pensionister: Afhænger blandt andet af boligen og husstandens indkomst og formue. Pensionister i ejer- eller andelsbolig kan også søge, men støtten udbetales da som lån.

Din egen arbejdsindkomst kan indgå i beregningen af den personlige tillægsprocent, selv om den ikke sænker pensionstillægget. Tillægsprocenten bruges blandt andet til ældrecheck og helbredstillæg. En ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst holdes udenfor. Derfor kan du ikke bruge pensionstillæggets indkomstgrænser som svar på, om du får andre tillæg.

Sådan søger du folkepension

Du kan søge seks måneder før, du har ret til folkepension. Retten begynder tidligst den 1. i måneden efter, at du når folkepensionsalderen, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

1. Åbn »Søg folkepension« på borger.dk.
2. Hav MitID samt oplysninger om dine og en eventuel partners forventede indkomster klar. Medtag relevante oplysninger om pensioner, renter, engangsudbetalinger og ophold eller arbejde i udlandet.
3. Send ansøgningen, og følg eventuelle krav om dokumentation i Digital Post.
4. Undersøg særskilt, om du skal søge boligstøtte eller kommunale tillæg.
5. Læs afgørelsen: Kontrollér pensionsandel, samlivsstatus, indkomstgrundlag og startdato.

Hvis du allerede modtager førtidspension, seniorpension, tidlig pension eller invaliditetsydelse, sker overgangen normalt automatisk. Du skal dog stadig give de oplysninger, Udbetaling Danmark beder om.

Hvis du søger for sent

Vil du have pension fra det tidligst mulige tidspunkt, skal du som udgangspunkt søge senest den sidste dag i den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

For personer, der når folkepensionsalderen 1. september 2017 eller senere, kan pensionen gives med tilbagevirkende kraft, hvis ansøgningen er modtaget senest den 10. i den femte måned efter, at folkepensionsalderen er nået. Ved senere ansøgning er udgangspunktet pension fra den 1. i måneden efter ansøgningen. Der kan gives dispensation ved dokumenteret alvorlig sygdom.

Se borger.dk, »Hvis du søger efter, du er nået folkepensionsalderen« og pensionslovens § 33. Fristen for folkepension giver ikke automatisk tilbagevirkende ret til andre tillæg.

Udbetaling, skat og ændringer i din økonomi

For nye folkepensionister er pensionen bagudbetalt til NemKonto den sidste bankdag i måneden. En ret, der begynder den 1. i en måned, betyder altså ikke en udbetaling den dag. Se borger.dk om udbetaling.

Folkepension er skattepligtig, men du betaler ikke AM-bidrag af pension. Nettobeløbet afhænger af dine egne skatteforhold; tabellens satser er derfor ikke et budget efter skat.

Ret forskudsopgørelsen, når du går på pension, og når de forventede indkomster ændrer sig. Kun én udbetaler skal bruge hovedkortet. Følg SKATs vejledning om indkomst og skat ved pensionering. Udbetaling Danmark gør efterfølgende pensionen op, så ændrede indkomster kan føre til efterbetaling eller tilbagebetaling.

Det er muligt at arbejde og få folkepension samtidig eller at søge om at udskyde folkepensionen. Udskydelse har særlige betingelser. Et valg om senere udbetaling bør bygge på et samlet regnestykke over skat, pensioner og øvrige ydelser; det giver ikke automatisk en bedre økonomi.

Hvis du bor i udlandet eller vil flytte

Dansk pension kan i nogle tilfælde udbetales i udlandet. Retten og de dele, du kan få med, afhænger blandt andet af landet, statsborgerskab og optjening. Et udlandsophold betyder derfor hverken automatisk fuld dansk pension eller automatisk bortfald.

Kontakt Udbetaling Danmark, International Pension, før du planlægger efter danske satser i et andet land. Brug vejledningen om at søge dansk pension fra udlandet og oplysningerne om bopælskrav ovenfor.

Før du lægger dit pensionsbudget, bør du have svar på tre ting: Hvornår begynder retten, hvilken pensionsandel har du optjent, og hvilke indkomster tæller med? Derefter kan du føje ATP, private pensioner og eventuelt bevilgede andre ydelser til budgettet.