Du har søgt på “ratepension”, så lad os tage snakken direkte. Du vil gerne vide, om ratepension giver mening for dig, hvor meget du må sætte ind, hvordan skatten fungerer – og ikke mindst hvordan du undgår de klassiske fejl. Her får du en forklaring i helt almindeligt sprog, uden jurasnak og lange paragraffer.
Hurtigt overblik
- En ratepension er en pensionskonto, hvor du får pengene udbetalt i rater over mindst 10 år (og senest til 30 år efter din pensionsalder).
- Du får fradrag for det, du indbetaler – især godt, hvis du betaler topskat.
- Afkast beskattes kun med 15,3% (PAL-skat).
- Når du får pengene udbetalt, beskattes de som personlig indkomst, men uden arbejdsmarkedsbidrag.
- I 2025 må du højst sætte 65.500 kr. ind på ratepension (arbejdsgiver og privat tilsammen).
Hvad er en ratepension – sagt lige ud
Tænk på ratepension som din pensionsløn. Du sparer op, mens du arbejder, og når du går på pension, får du pengene drypvis tilbage – lidt som en ekstra månedsløn. Du bestemmer selv perioden (mindst 10 år), og den kan strækkes, så den passer til din økonomi og dine planer. Den er ikke livsvarig, men du har selv mere at sige om tempoet.
Hvorfor vælge ratepension?
- Du vil gerne have fradrag nu og faste udbetalinger senere.
- Du betaler topskat og vil gerne have skattefordelen.
- Du vil selv kunne bestemme tempoet på udbetalingerne.
- Du vil kombinere den med andre opsparinger, så du får en smart blanding.
Hvor kommer indbetalingerne fra?
- Arbejdsgiver: De trækker fra din løn og indbetaler til din pension.
- Privat: Du kan selv sætte penge ind og få fradrag i din skat.
- Ekstra beløb: Har du en bonus, arv eller andet ekstra, kan du sætte det ind – så længe du holder dig under loftet.
Sådan beskattes ratepension
- Når du indbetaler, får du fradrag. Det betyder, at du betaler mindre i skat nu.
- Afkast beskattes med 15,3% inde i ordningen – du mærker det ikke direkte, selskabet klarer det.
- Når du får pengene udbetalt, beskattes de som personlig indkomst – men uden AM-bidrag.
💡 Tip: Brug ratepensionen til at flytte skat. Du sparer skat, mens din indkomst er høj, og får udbetalinger senere, hvor du typisk har lavere indkomst.
Loft og tal i 2025
- Du må sætte 65.500 kr. ind i alt (arbejdsgiver + privat).
- Arbejdsgivers indbetalinger tæller først.
- Hvis du sætter for meget ind, kan beløbet normalt flyttes eller betales tilbage.
Ratepension, aldersopsparing og livrente – hvad er forskellen?
- Ratepension: Faste udbetalinger over en periode. Fradrag nu, skat senere.
- Aldersopsparing: Ingen fradrag nu, men skattefri udbetaling senere.
- Livrente: Udbetales hele livet. Ingen loft og fradrag for alt, du sætter ind.
Ofte giver det mening at blande – ratepension for det stabile, aldersopsparing for fleksibiliteten og livrente for trygheden.
Hvornår giver ratepension mening?
Virkelig smart, hvis:
- Du betaler topskat.
- Du vil fordele pensionen jævnt ud over årene.
- Du vil have kontrol over, hvornår og hvor meget du får udbetalt.
Mindre smart, hvis:
- Du ikke er i topskat nu, men forventer høj indkomst som pensionist.
- Du er tæt på pension og vil have fuld fleksibilitet.
- Din udbyder tager for høje gebyrer.
Sådan vælger du udbetalingsperiode
- Du skal mindst vælge 10 år.
- Senest kan du strække det til 30 år efter din pensionsalder.
- En periode på 15–20 år passer de fleste godt.
- Husk at se på din samlede pension (folkepension, ATP, livrente osv.), så du ikke ryger over topskatten unødigt.
👉 Vær også opmærksom på pensionstillægget: Hvis du har for høj årlig indkomst, bliver det skåret ned. Her kan en længere periode redde dig.
Arbejdsgiver vs. privat indbetaling
- Arbejdsgiverens indbetaling tæller altid først mod loftet.
- Har du skiftet job, så tjek hvor meget begge arbejdsgivere har indbetalt.
- Betaler du selv ind, så husk at rette forskudsopgørelsen, så du får fradraget løbende.
Investering i ratepension
- Hold øje med gebyrer – små procenter kan koste dig mange penge på sigt.
- Har du lang tid til pension, så kan du godt have flere aktier. Kort tid = mere forsigtigt.
- Spred dine investeringer.
- Vælg gerne en alderspulje, hvis du vil slippe for selv at justere risiko.
Klassiske fejl at undgå
- At du (eller arbejdsgiver) sætter for meget ind.
- At du tror loftet gælder pr. konto – det gælder samlet.
- At du glemmer, at arbejdsgiver tæller først.
- At du vælger for kort udbetaling og ender i topskat.
- At du kun sparer op på ratepension og glemmer de andre muligheder.
- At du ignorerer PAL-skatten.
- At du ikke får tjekket, hvem der er begunstiget.
- At du glemmer at kigge på gebyrer.
- At du ikke koordinerer med din partner.
- At du glemmer at justere forskudsopgørelsen.
- At du rammes af jobskifte og dobbeltindbetalinger.
- At du investerer alt for snævert.
- At du glemmer modregning i pensionstillæg.
- At du tror, du altid kan ændre perioden.
- At du tager for høj risiko kort før pension.
Eksempler
- Topskattyperen: Indbetaler 65.500 kr. → får stort fradrag nu → vælger 15–20 års udbetaling → undgår topskat som pensionist.
- Ikke i topskat: Bruger både ratepension og aldersopsparing → får fleksibilitet og skattefri udbetalinger.
- Selvstændig: Bruger loftet på ratepension og 30%-reglen på livrente.
- Par: Den ene har livrente, den anden ratepension → længere periode sikrer højere pensionstillæg.
- Jobskifte: To arbejdsgivere indbetaler → loftet sprænges → kræver regulering.
- Bonus: Modtager 100.000 kr. → 65.500 kr. kan gå på ratepension, resten kan sættes på livrente eller aldersopsparing.
Særlige situationer
- Død: Pengene går til de begunstigede – de kan fortsætte udbetaling eller vælge engangsbeløb.
- Skilsmisse: Ratepension indgår i bodelingen.
- Udland: Skatten afhænger af landet – søg rådgivning.
- Omlægning: Mange vælger at omlægge til livrente senere for ekstra tryghed.
Din personlige tjekliste
- Tjek hvor meget der er sat ind i år.
- Beslut hvad dit mål er (fx undgå topskat, sikre pensionstillæg, have fleksibilitet).
- Fordel mellem ratepension, livrente og aldersopsparing.
- Ret forskudsopgørelsen, hvis du selv indbetaler.
- Sæt en foreløbig periode for udbetaling.
- Tjek hvem der er begunstiget, og hvad gebyrerne er.
- Kig på det en gang om året.
- Koordiner med din partner.
FAQ – hurtige svar
Hvornår kan jeg få pengene? Når du når pensionsudbetalingsalderen.
Kan jeg have både ratepension og aldersopsparing? Ja, det kan du sagtens.
Hvad hvis jeg indbetaler for meget? Det kan normalt flyttes eller betales tilbage.
Hvad koster det i gebyrer? Tjek ÅOP, depotgebyr og fondsomkostninger.
Kan jeg ændre udbetalingsperioden senere? Det afhænger af din aftale.
Hvordan påvirker det pensionstillæg? Høj indkomst = lavere tillæg.
Kan jeg flytte min ratepension? Ja, men tjek gebyrerne først.
Hvad hvis jeg flytter til udlandet? Reglerne kan være komplicerede – få rådgivning.
Kan jeg sætte den på pause? Ja, men pas på med forsikringer, der følger med.
Hvilke forsikringer følger med? Typisk tab af erhvervsevne, dødsfaldssum og kritisk sygdom.
Hvordan håndterer jeg jobskifte? Hold øje med indbetalinger fra begge arbejdsgivere.
Kan jeg bruge bonus til ratepension? Ja, men kun op til loftet.