Du har sikkert søgt på “privat pension”, fordi du gerne vil have styr på, hvordan du selv kan spare op ved siden af folkepensionen – og måske din arbejdsmarkedspension. Her får du det hele forklaret i helt almindeligt sprog. Ingen bank-jargon. Bare konkrete forklaringer og råd, så du kan tage gode valg.
Hvad er privat pension egentlig?
Når vi taler om privat pension, så handler det om de penge, du selv vælger at sætte til side – enten via din bank, et pensionsselskab eller en investeringsløsning. Det kan være lidt eller meget, men det er dine egne valg, der afgør, hvor meget du har at leve for, når du en dag stopper med at arbejde.
Det kan være 300 kr. om måneden eller en stor sum, hvis du fx har solgt en virksomhed. Poenget er: det er dig, der har nøglen.
De tre vigtigste ordninger – forklaret i øjenhøjde
1) Ratepension – pengene drypper ind over 10–30 år
Her får du fradrag i skat, når du indbetaler. Det kan især betale sig, hvis du ligger i mellem- eller topskat. Når du så går på pension, får du pengene udbetalt i bidder over 10–30 år.
God til dig der:
- Gerne vil have en fast plan for udbetaling.
- Betaler topskat nu, men forventer lavere indkomst som pensionist.
Vær obs på: Du må kun sætte 65.500 kr. ind om året (2025-tal). Har du flere ordninger, skal du holde øje med, at du ikke kommer over loftet.
2) Aldersopsparing – den skattefri klump
Her er der ingen fradrag nu, men til gengæld kan du hæve pengene helt skattefrit, når du når pensionsalderen. Det er smart at have sådan en pulje, du kan bruge fleksibelt.
God til dig der:
- Allerede har brugt loftet på ratepension.
- Ikke får så meget ud af fradrag i dag.
- Vil have en skattefri buffer.
Satser i 2025:
- Normalt loft: 9.400 kr.
- Højt loft (hvis du er inden for 7 år af folkepensionsalderen og opfylder kravene): 61.200 kr.
3) Livrente – penge resten af livet
En livrente betyder, at du får udbetalt penge hver måned, så længe du lever. Det er en slags økonomisk livsforsikring: du slipper for bekymringen om at løbe tør. Der er ikke noget loft, så du kan sætte lige så meget ind, som du vil.
God til dig der:
- Vil være helt sikker på, at pengene rækker hele livet.
- Har frie midler, du gerne vil sikre dig på.
Husk: En livrente er rigtig tryg, men til gengæld ikke særlig fleksibel. Mange vælger en kombination af livrente, ratepension og aldersopsparing.
Skat og regler i korte træk
- Ratepension og livrente: Fradrag når du indbetaler. Udbetaling beskattes som indkomst.
- Aldersopsparing: Ingen fradrag nu, men pengene er skattefrie, når du får dem udbetalt.
- Afkast undervejs: Alt i pensionsordninger beskattes med 15,3% PAL-skat – lavere end skat på frie investeringer.
Hvor meget giver mening at indbetale?
Lad os tage tre eksempler:
29 år, første job: Start småt. Brug arbejdsgiver-match (hvis du har det) og smid 200–500 kr. på aldersopsparing. Når lønnen vokser, så skrue op for ratepension.
43 år, god indkomst: Brug ratepension til loftet – her sparer du mest i skat. Læg 9.400 kr. på aldersopsparing. Overvej livrente, hvis du vil sikre en livsvarig bund.
60 år, tæt på pension: Brug det høje loft på aldersopsparing (61.200 kr.). Kombinér med livrente og tjek, at din ratepension er planlagt, så udbetalingerne ikke rammer for hårdt i skat.
Sådan kan du gribe det an – trin for trin
- Tjek, om du har dyr gæld og en lille buffer – det skal på plads først.
- Brug arbejdsgiver-match, hvis du har det. Gratis penge!
- Fyld ratepension op til loftet (hvis du kan udnytte fradraget).
- Brug aldersopsparing – 9.400 kr. eller 61.200 kr. tæt på pension.
- Overvej livrente, hvis du vil sikre en bund.
- Har du mere til overs? Så investér frie midler.
Når du skal have pengene udbetalt
- Start ofte med at bruge aldersopsparing – den er skattefri.
- Brug ratepension i de år, hvor din indkomst ellers er lav.
- Lad livrenten være den faste bund, du altid kan regne med.
Investering – hold det simpelt
- Vælg en livscyklus-profil, der automatisk sænker risikoen, når du nærmer dig pension.
- Hold øje med omkostninger – små procenter gør en stor forskel over tid.
- Spred investeringerne globalt i stedet for at satse på enkelte aktier.
Hurtige svar på de klassiske spørgsmål
“Hvorfor står der både 65.500 kr. og 71.000 kr. for ratepension?” Loftet er 65.500 kr. Det højere tal skyldes teknikken bag løntræk.
“Hvad hvis jeg har indbetalt for meget?” Tag fat i dit selskab – ofte kan det flyttes til livrente.
“Bliver privat pension modregnet i folkepensionen?” Grundbeløbet nej, men pensionstillæg kan blive påvirket.
“Hvornår kan jeg få pengene?” Typisk tre år før folkepensionsalderen, afhængigt af hvornår ordningen er oprettet.