Okay, lad os være ærlige: hvis du har googlet “aktiesparekonto”, så er det nok fordi du enten overvejer at åbne en, eller fordi du har hørt andre snakke om den og tænkt: “Hvad går det egentlig ud på – og er det noget for mig?” Jeg forstår dig godt. Investering kan hurtigt føles som et virvar af regler, skatter og gebyrer. Men hæng på – jeg lover at forklare det på en måde, der giver mening, uden at du skal have en HD i finans for at følge med. Jeg deler også eksempler, praktiske tips og små hacks, så du kan komme godt fra start.
Hvad er en aktiesparekonto?
En aktiesparekonto er en særlig konto, som staten har lavet for at gøre det lettere (og billigere i skat) for dig at investere i aktier og aktiefonde. Tænk på det som en slags investor-startpakke, hvor du får skattemæssige fordele, hvis du vælger at investere gennem netop den konto. Mange banker beskriver den som “den lille investor-konto”, fordi den gør det nemt at komme i gang uden at føle, at man risikerer hele opsparingen.
Normalt, når du investerer i aktier, skal du betale skat af gevinsterne (eller udbytter) som aktieindkomst – og den skat kan være ret høj. På en aktiesparekonto betaler du i stedet en lavere og fast skat, som lige nu ligger på 17%. Det er ret attraktivt sammenlignet med de op til 42%, du ellers kan komme til at betale. Når man kigger på det i praksis, kan forskellen på mange års sigt betyde hundredetusinder af kroner i sparet skat, hvis du investerer konsekvent.
Hvor meget kan du indsætte?
Her er en vigtig detalje: du kan ikke bare smide uendelige penge ind. Der er et loft (et maksimumbeløb), og det reguleres hvert år af politikerne. I 2025 er grænsen på 135.900 kr.
Det betyder, at du kan have investeret op til det beløb i aktier og fonde gennem din aktiesparekonto. Det er ikke et beløb, du må indskyde hvert år – det er det samlede maksimum på kontoen. Hvis du fx investerer, og din beholdning stiger i værdi, kan den godt overstige loftet – og det må den gerne. Loftet handler kun om, hvor meget du selv kan indskyde i alt.
Et godt tip er at fylde kontoen op tidligt, især hvis du planlægger at investere langsigtet. Jo hurtigere dine penge kommer ind, jo længere tid kan de vokse under de gunstige skattemæssige forhold. Mange vælger at starte med mindre beløb hver måned, indtil kontoen er fyldt. På den måde mærker man ikke indskuddene lige så meget, og man opbygger langsomt en solid portefølje.
Hvad kan du købe på kontoen?
Du kan investere i:
- Aktier
- Investeringsforeninger (aktiefonde)
- ETF’er (børshandlede fonde, så længe de er godkendt i EU)
Men ikke alt er tilladt. For eksempel kan du ikke købe obligationer, råvarer eller krypto på en aktiesparekonto. Kontoen er målrettet aktiebaserede investeringer – deraf navnet. Hvis du drømmer om en bred portefølje med både obligationer og aktier, kan du altså blive nødt til at kombinere aktiesparekontoen med en almindelig investering i depot.
Her er et konkret eksempel: mange private investorer bruger kontoen til at købe en global indeksfond eller en ETF, der dækker hele verden. Det er simpelt, billigt og passer perfekt ind i tanken om, at aktiesparekontoen er til langsigtet opsparing.
Hvordan beskattes det?
Og nu til det, mange gerne vil vide: skatten.
På en aktiesparekonto betaler du som sagt 17% i skat – men det fungerer lidt anderledes end normalt. I stedet for at du betaler skat, når du sælger en aktie med gevinst, betaler du hvert år en lille skat af den værdi, din konto har.
Det kaldes lagerbeskatning. Det betyder, at skattemyndighederne hvert år kigger på, hvad din beholdning er værd 31. december – og så betaler du skat af årets gevinst (eller får fradrag, hvis du har tabt).
Det kan være en fordel, fordi du slipper for store skattesmæk, når du sælger. Til gengæld betaler du også skat, selvom du ikke har solgt noget. Hvis markedet falder, kan du til gengæld bruge det som fradrag, så du ikke står helt alene med tabet.
Et eksempel: Har du 100.000 kr. stående, og værdien stiger til 110.000 kr. ved årets udgang, skal du betale 17% af de 10.000 kr. i skat, altså 1.700 kr. Falder værdien året efter, får du en skattemæssig fordel, fordi tabet modregnes i din indkomst. Over tid kan det svinge frem og tilbage, men den lave skattesats gør stadig kontoen yderst attraktiv.
Er en aktiesparekonto en god idé?
Ja, for de fleste giver det god mening at bruge en aktiesparekonto – i hvert fald til en del af ens investeringer.
Fordelene er:
- Lavere skat (17% er svært at slå)
- Nemt at oprette – du kan gøre det via din netbank
- Du kan starte småt og bygge op
- Du kan kombinere den med almindelige investeringer
- Du får et enkelt og overskueligt system at investere i
Ulemperne er:
- Du kan “kun” have et begrænset beløb stående
- Lagerbeskatning kan føles surt, hvis markedet dykker
- Ikke alle investeringstyper er tilladt
- Du skal huske, at pengene er bundet til investering – ikke en almindelig opsparingskonto
Hvis du gerne vil i gang med investering og ikke vil betale mere skat end højst nødvendigt, så er det her en rigtig god begyndelse. Mange eksperter anbefaler faktisk, at du starter her, før du åbner et almindeligt aktiedepot. Det er en af de få skattemæssige “gaver”, der er til private investorer i Danmark.
Hvem er en aktiesparekonto for?
Hvis du er ny i investering, er en aktiesparekonto en oplagt start. Du kan lægge dine første penge i en bred investeringsfond og lade tiden gøre arbejdet. Det kræver ikke, at du sidder og udvælger enkelte aktier – en global indeksfond kan være et godt sted at begynde. Det betyder også, at du ikke behøver at være aktienørd for at få glæde af kontoen.
Hvis du allerede er en garvet investor, så er kontoen stadig værd at bruge – simpelthen fordi lav skat altid er en fordel. Mange erfarne investorer sørger for at fylde aktiesparekontoen op så hurtigt som muligt, og derefter bruger de et almindeligt depot til yderligere investeringer. På den måde får de det bedste fra begge verdener.
Kort sagt: aktiesparekontoen er for alle, der vil optimere deres skat og gerne vil investere langsigtet. Om du er studerende med de første 1.000 kr. klar, eller du sidder med en opsparing på flere hundrede tusinde kroner, så er kontoen relevant.
Sådan kommer du i gang
Det er faktisk nemmere, end du tror:
- Log ind i din netbank (de fleste banker tilbyder aktiesparekonto).
- Vælg at oprette en aktiesparekonto – det tager som regel få minutter.
- Overfør det beløb, du vil starte med (du behøver ikke smide alt ind på én gang).
- Vælg de aktier eller fonde, du vil købe. Mange vælger en bred global indeksfond som første skridt.
Et ekstra tip: Hav en langsigtet plan. Aktiesparekontoen belønner dig især, hvis du lader investeringerne arbejde i mange år. Jo længere tid du holder fast, jo større bliver fordelen. Og husk, du kan altid starte småt – selv 500 kr. om måneden gør en forskel, når du tænker langsigtet.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg hæve penge fra min aktiesparekonto, når jeg vil? Ja, det kan du. Men husk, at når du hæver penge, sælger du aktier, og så kan du udløse skat i det år.
Kan jeg have flere aktiesparekonti i forskellige banker? Nej, du må kun have én aktiesparekonto, men du kan godt flytte den fra én bank til en anden. Det kan ofte gøres relativt smertefrit.
Hvad sker der, hvis jeg flytter til udlandet? Reglerne kan blive mere komplekse, men i udgangspunktet følger kontoen danske skatteregler, så længe du er skattepligtig i Danmark. Hvis du bliver skattemæssigt hjemmehørende i et andet land, bør du få rådgivning – både i Danmark og i dit nye land.
Koster det noget at have en aktiesparekonto? Selve kontoen er normalt gratis, men du kan stadig betale handelsomkostninger, når du køber og sælger. Tjek din banks prisliste.
Kan jeg investere mine børns penge i en aktiesparekonto? Nej, kontoen er personlig, så hver voksen kan kun have én. Men dine børn kan åbne deres egen, når de fylder 18.