Hej med dig! Har du hørt ordet “blockchain” og tænkt, at det lyder teknisk og mystisk? Du er ikke alene. Blockchain bliver ofte omtalt som noget revolutionerende, men mange synes stadig, det er svært at gennemskue. Lad mig tage dig i hånden og forklare det helt fra bunden i et sprog, der giver mening – selv hvis du aldrig har rodet med teknologi før. Forestil dig, at vi sidder over for hinanden med en kop kaffe, og jeg fortæller dig alt om blockchain på en tillidsvækkende og jordnær måde. Lyder det godt? Så lad os komme i gang!
Hvad er blockchain?
En illustration af en kæde af digitale blokke, der er forbundet ligesom led i en kæde – deraf navnet blockchain.
Okay, først og fremmest: Hvad er blockchain egentlig for en størrelse? For at gøre det helt håndgribeligt kan vi sammenligne det med en fælles digital logbog eller kassebog på internettet, som alle har adgang til. I denne logbog registreres der alle mulige handlinger (f.eks. transaktioner), og den unikke fidus er, at ingen enkelt person eller virksomhed ejer den. I stedet er logbogen distribueret over et netværk af mange computere samtidig. Det betyder, at der ikke ligger én “mester-kopi” ét sted hos f.eks. en bank eller myndighed; alle deltagerne i netværket har hver sin kopi af den samme logbog.
Hver gang der sker nye ting, f.eks. at nogen overfører penge eller indgår en aftale, så skal alle disse kopier opdateres og være enige. Man samler typisk nye hændelser i en gruppe og pakker dem ind i det, vi kalder en blok. Når netværkets computere (lad os kalde dem “deltagerne”) har tjekket og godkendt blokken, bliver den føjet til rækken af tidligere blokke. Blokkene er altså forbundet i en kæde, og voilà – der har du ordet blockchain, en kæde af blokke af information, der hænger sammen kronologisk.
En vigtig detalje er, at hver blok indeholder en slags digitalt fingeraftryk (ofte kaldet et kryptografisk hash). Dette fingeraftryk refererer til den forrige blok i kæden. Hvis nogen forsøgte at ændre indholdet i en ældre blok, ville fingeraftrykket ikke længere passe sammen, og blokken ville miste sit “link” til den næste blok. Hele kæden ville bryde sammen, og alle i netværket ville kunne se, at noget ikke stemmer. Det er altså ekstremt svært at snyde eller manipulere med data i en blockchain – faktisk vil man være nødt til at ændre samme blok på tusindvis af computere samtidig, hvilket i praksis er tæt på umuligt. Derfor siger man, at blockchain er meget sikker og manipulationsresistent. Information, der først er føjet til blockchain-logbogen, bliver der, og fortidens handlinger står som “hugget i digital granit” – tilgængelige for alle at verificere.
Lad os tage et helt almindeligt eksempel for at cementere forståelsen: Forestil dig, at Person A skal sende 500 kr. til Person B. I dag ville de fleste gøre det via banken eller MobilePay. Her fungerer banken som mellemmand: banken trækker pengene fra A’s konto og sætter dem ind på B’s konto. Vi stoler på banken til at gøre det korrekt. Det er et klassisk centraliseret system – vi har en central betroet enhed (banken) til at håndtere transaktionen. Med blockchain behøver A og B ingen bank. Hvis de bruger en blockchain-baseret løsning, kan pengene overføres direkte fra A til B uden mellemmand. I vores “logbog” vil der blot blive tilføjet en ny blok, der siger “A sendte 500 kr. til B”. Alle deltagere i netværket vil kunne se denne transaktion i logbogen, og de ved, at den er godkendt af flertallet og derfor gyldig. Hvis B senere sender 300 kr. videre til Person C, tilføjes igen en blok, og man kan nu se en kæde af blokke som dokumentation: A sendte til B, og B sendte til C, osv. Hele historikken ligger åbent fremme. På den måde fjerner blockchain behovet for at “stole på” de enkelte personer – man behøver kun stole på teknologien og det fælles regelsæt i netværket.
Kort sagt: Blockchain er en måde at lave et fælles, åbent register på, hvor alle kan blive enige om, hvad der er sket, uden at skulle gennem en tredjepart som en bank. Det er som en stor, offentlig protokol, der hele tiden er opdateret og som ikke kan forfalskes uden at det bliver opdaget. Smart, ikke? Lad os nu se på, hvad man faktisk kan bruge sådan en teknologi til i den virkelige verden.
Hvordan bruges blockchain i praksis?
Du tænker måske: “Fint nok, det lyder sikkert og smart – men hvad kan jeg bruge det til i virkeligheden?” Godt spørgsmål! Selvom blockchain startede som noget tech-nørdet, er der efterhånden masser af helt konkrete anvendelser. Lad os kigge på nogle eksempler fra hverdagen, hvor blockchain allerede spiller en rolle:
- Penge og betalinger uden banker: Blockchain blev først kendt gennem Bitcoin, som er en digital valuta. Bitcoin var en af de allerførste teknologier, der brugte blockchain i stor skala. Idéen var at skabe et system, hvor man kunne sende penge direkte til hinanden udenom banker og kortselskaber. Hver gang du sender Bitcoin til nogen, registreres det i Bitcoin-blockchainens offentlige logbog – altså en kæde af blokke – i stedet for i bankernes systemer. Resultatet er, at transaktioner kan ske direkte mellem folk, næsten som at give kontanter digitalt. Det specielle er, at når først en betaling er godkendt og kommer på blockchainen, så kan den ikke laves om eller trækkes tilbage uden videre. Det giver en vis sikkerhed for modtageren. Samtidig deles der ikke personlige oplysninger som kontonumre i selve transaktionen, kun digitale adresser, så du risikerer ikke at udlevere følsomme data, hver gang du betaler. Bitcoin var startskuddet, men i dag findes der mange kryptovalutaer (f.eks. Ethereum), som alle bygger på blockchain-teknologi. Det vigtige at forstå er, at blockchain er teknologien bag disse valutaer – en slags digital infrastruktur for pengeoverførsler – men teknologien kan også bruges til meget andet end lige valuta (det vender vi tilbage til).
- Sporing af varer og forsyningskæden: Forestil dig, at du står nede i supermarkedet med en pakke oksekød i hånden. Du kigger på den og tænker: “Mon denne ko har haft et godt liv? Er kødet nu også virkelig økologisk og forsvarligt produceret?” – Den slags spørgsmål kan blockchain hjælpe med at besvare! Lad os sige, at en kødproducent bruger en blockchain til at registrere alle trin i produktionen. Koen får måske et digitalt mærke (en blok i kæden) fra fødslen. Når koen slagtes og kødet sendes gennem forskellige leverandører og fabrikker, tilføjes der nye blokke med data om hvert trin. Til sidst, når pakken ligger i køledisken, kan du som forbruger scanne en QR-kode på pakken og få vist hele historikken: Hvor græssede koen? Var den økologisk? Hvilken rute tog kødet gennem forsyningskæden? Alt dette er lagret som blokke i en blockchain. Et konkret eksempel: Det danske skofirma Roccamore gør noget lignende med deres lædersko. Der sidder en QR-kode i hver sko, som kan scannes for at se præcis, hvilken ko læderet kom fra, hvor den ko levede, og hvordan skindet blev garvet og behandlet. Hele produktionen er dokumenteret trin for trin i blockchainen, så du som køber kan få fuld gennemsigtighed om varens rejse. Det skaber tillid – du behøver ikke blot tro på en etiket; du kan selv verificere data i den digitale kæde.
- “Smarte kontrakter” og automatiske aftaler: Udover penge og logistik bruges blockchain også til at lave smarte kontrakter – det lyder fancy, men betyder egentlig bare digitale aftaler, der automatisk eksekveres når betingelserne er opfyldt. Tænk på en normal kontrakt: Der står måske “hvis du maler mit hus, betaler jeg dig 10.000 kr”. Normalt skal der tillid til – du skal stole på, at jeg betaler, når arbejdet er gjort, eller vi skal måske have en advokat ind over. I en smart contract kunne vi programmere denne aftale direkte ind på en blockchain. Det vil sige, pengene (10.000 kr) kan stå “låst” i blockchainen, og når det registreres (via en eller anden trigger) at huset er malet tilfredsstillende, så frigives pengene automatisk til dig. Ingen mulighed for snyd eller forsinkelser – koden sørger for, at aftalen kun gennemføres, hvis betingelserne er opfyldt. Sådanne smart contracts bruges f.eks. på platforme som Ethereum, hvor folk kan lave alt fra finansielle aftaler til spil og forsikringsudbetalinger automatisk, uden et firma som mellemled. Det lyder lidt som science fiction, men det foregår allerede i praksis i mange projekter online. Fordelen er, at man kan gøre forretninger og aftaler med fremmede mennesker på nettet uden at skulle stole på deres ord – man stoler i stedet på, at blockchain-teknologien håndhæver aftalen korrekt.
Ovenstående er blot nogle få eksempler. Blockchain-teknologi breder sig stille og roligt til mange brancher. Fra sundhedssektoren (hvor patientjournaler kan deles sikkert) til offentlige registre (f.eks. eksperimenterer nogle lande med blockchain til at sikre valgstemmer eller landregistre, så de ikke kan manipuleres). Mulighederne er enorme, hver gang der er brug for et pålideligt, delt system til at registrere data. Mange virksomheder er da også begyndt at se blockchain som en smart måde at skabe mere gennemsigtighed og tillid på over for kunderne. Vi er stadig kun i startfasen, men lad os se på, hvorfor denne teknologi anses for så vigtig.
Hvorfor er blockchain vigtigt, og hvordan påvirker det samfundet?
Du har nu en idé om, hvad blockchain er, og hvordan det kan bruges. Men hvorfor al hypen? Hvorfor siger nogle, at blockchain er “den nye store revolution”? Faktisk er der eksperter der spår, at blockchain-teknologien kan blive lige så banebrydende som internettet blev det i sin tid. Det lyder måske voldsomt, men lad os dykke ned i, hvad teknologien potentielt betyder for vores samfund:
- Tillid uden tredjeparter: Måske det allervigtigste ord her er tillid. Vores samfund er bygget på tillid til centrale institutioner – banker, myndigheder, firmaer. Blockchain vender op og ned på dette ved at gøre tillid decentral. I stedet for at vi skal stole på én bank eller en central database, stoler vi på et helt netværk af deltagere og kryptografien bag systemet. Det kan lyde abstrakt, men effekten er konkret: Man kan lave handler og udveksle værdier med hvem som helst, uden at kende dem, uden frygt for at data bliver manipuleret. For eksempel kan to personer handle med hinanden online, uden nogensinde at have mødt hinanden, og stadig være sikre på, at “pengene falder” når varen er leveret – fordi en smart contract på blockchain garanterer det. Blockchain skaber således indbygget tillid. Nogle kalder det endda for “tillidens teknologi”, fordi den i mange tilfælde kan erstatte behovet for f.eks. dyre revisorer, dommere eller mellemmænd til at bekræfte aftaler.
- Sikkerhed og uforanderlighed: Som vi gennemgik tidligere, er blockchain ekstremt svær at hacke eller ændre i bagklogskabens lys. Alle tidligere data er bundet sammen og kopieret globalt. Det betyder, at kritisk infrastruktur kan gøres mere sikker. Tænk på offentlige registre: I nogle lande er ejendomsregistre eller borgeroptegnelser blevet manipuleret eller slettet under uro og kriser. Med blockchain kunne man sikre sådanne registre, så ingen korrupte aktører kan ændre i dem uden at det bliver opdaget. Eksperter siger, at systemer som blockchain er så godt som ubrydelige, netop fordi alle informationer hele tiden er åbne og verificérbare for alle parter. Der er ikke ét “hvelv” man kan bryde ind i; man skulle bryde ind i tusinder af computere på én gang – et mareridt for enhver hacker. Denne robusthed er en af årsagerne til, at både virksomheder og regeringer kigger nærmere på blockchain for at beskytte data.
- Ingen single point of failure: I forlængelse af sikkerhedstemaet kommer idéen om, at der ikke er ét centralt svagt led. I et traditionelt system, hvis bankens server ryger ned eller bliver hacket, er hele systemet kompromitteret – det kaldes single point of failure. I et decentraliseret blockchain-netværk skal hele nettet slås ud før systemet stopper. Det gør systemer mere robuste. Vi så fx i finansverdenen under bankkriser, hvordan det at være afhængig af enkelte institutioner kan være risikabelt. Blockchain tilbyder et alternativ, hvor ansvaret og data er spredt ud, så ingen enkelt fejl eller angreb vælter læsset.
- Gennemsigtighed og ansvarlighed: Fordi en offentlig blockchain som f.eks. Bitcoin eller Ethereum lader alle se transaktionernes historik (dog uden navne og CPR-numre, kun med pseudonymer/adresser), kan det øge gennemsigtigheden. Tag eksemplet med forsyningskæden og Roccamore-skoene: Som forbruger kan du selv tjekke, at alt er foregået som lovet, i stedet for blindt at stole på markedsføring. Et andet eksempel er velgørenhed: Ved at køre donationer via blockchain kunne man spore hver en krone og sikre, at pengene ender hvor de skal, fordi alle transaktioner er synlige i kæden. Gennemsigtighed kan også skabe større ansvarlighed hos dem med magt – nogle har foreslået at bruge blockchain til f.eks. at registrere stemmer ved valg eller offentliggøre offentlige budgetter løbende. Så kan borgerne følge med og potentielle svindelnumre vil være tydelige for alle. Alt bliver skrevet i “blækhus” i blockchainen, ikke med blyant.
- Effektivitet og færre omkostninger: Ved at fjerne mellemled kan man ofte spare både tid og penge. Overførsler af penge kan ske hurtigere og billigere, især internationalt. I dag kan det tage flere dage (og gebyrer) at sende penge fra Danmark til et land udenfor EU via banker. Med blockchain-baserede valutaer kan det gøres på få minutter eller sekunder, ofte til en brøkdel af prisen. Mellemmænd tager sig som regel betalt for deres service – tænk på kreditkortgebyrer, notar-afgifter, ejendomsmæglere osv. Hvis blockchain kan reducere behovet for nogle af disse mellemled, kan det gøre visse processer billigere for den almindelige borger og for virksomheder. Samtidig kan automatiserede smart contracts øge effektiviteten: ting sker automatisk uden manuel behandling, hvilket kan spare administrationstid. Der er også gevinster i f.eks. forsyningskæder, hvor automatiseret sporbarhed kan mindske spild og logistikfejl.
- Inklusion og adgang til økonomien: Mellemleddene i det traditionelle system udelukker desværre også nogle mennesker. Overraskende mange i verden har ikke en bankkonto, enten fordi de ikke stoler på bankerne, bor for øde til at bruge dem, eller ikke opfylder kravene. Disse mennesker er næsten afskåret fra den globale økonomi. Blockchain-baserede systemer kræver blot internetadgang. Med kryptovalutaer kan en person i en fjern landsby modtage eller sende betalinger globalt uden en bank. Det åbner nye muligheder for finansiel inklusion – fx mikrolån direkte mellem personer eller opsparing i digital valuta for folk uden adgang til banker. Teknologien ses derfor også som en måde at give magt til individer, der før var afhængige af traditionelle gatekeepere.
- Innovation og nye forretningsmodeller: Da internettet kom frem, anede man knap de fremtidige anvendelser (sociale medier, streaming, osv.). På samme måde er blockchain stadig i sin tidlige fase, og det er svært at forudsige alle konsekvenserne. Men vi ser allerede knopskydning af nye ideer: f.eks. decentraliseret finans (DeFi), hvor man kan låne og investere penge udenom banker via blockchain-baserede apps; NFT’er, som giver kunstnere og kreative en måde at sælge digitale samlerobjekter med bevis for ejerskab på en blockchain; eller forsyningsnetværk hvor IoT-enheder (fx dit køleskab) kunne bestille varer automatisk og betale via blockchain. Selv store institutioner leger med teknologien – fx undersøger nogle centralbanker at lave digitale versioner af valuta (kendt som central bank digital currency), som kan køre på en blockchain-lignende infrastruktur. Det kunne måske ændre måden, vi bruger penge på i samfundet. Kort sagt giver blockchain os en ny platform at bygge på, og smarte hoveder verden over eksperimenterer lige nu med, hvordan den platform kan forbedre alt fra finans og spil til offentlige tjenester.
Summa summarum: Blockchain er vigtig, fordi den potentielt kan øge tilliden, sikkerheden og effektiviteten i mange af de systemer, vi bruger i samfundet. Den kan give os mere kontrol over vores data og værdier og reducere vores afhængighed af traditionelle magtcentre. Om det så bliver lige så stort som internettet, må tiden vise – men der er ingen tvivl om, at teknologien har sat gang i en bølge af nytænkning.
Almindelige misforståelser om blockchain
Inden vi slutter, lad os lige aflive nogle af de typiske myter og misforståelser, der ofte florerer om blockchain. Nye teknologier får tit et par myter med på vejen, og blockchain er ingen undtagelse. Her er sandheden bag nogle af de mest udbredte antagelser:
- “Blockchain? Er det ikke bare det samme som Bitcoin?” – Dette er nok den mest almindelige misforståelse. Det er sandt, at Bitcoin var den første store anvendelse af blockchain, og at blockchain blev opfundet i forbindelse med Bitcoin tilbage i 2008. Men blockchain er selve teknologien, mens Bitcoin er én specifik kryptovaluta, der bruger teknologien. Tænk på det som forskellen mellem internettet og e-mail. Bitcoin er ligesom den første populære “app” på blockchain (en digital valuta), men blockchain kan bruges til meget mere end bare kryptovaluta. I dag anvendes blockchain-teknik f.eks. også i forsyningskæder, til digitale kontrakter, i spil, og meget andet – ofte uden at der er nogen mønt involveret overhovedet.
- “Blockchain bruges kun af lyssky typer og kriminelle – det er jo anonymt og ureguleret!” – Det er forståeligt, hvorfor nogle tænker sådan; i de tidlige dage var Bitcoin kædet sammen med sortebørshandel på fx det berygtede Silk Road-marked. Men i dag er virkeligheden en anden. For det første er transaktioner på mange blockchains offentligt tilgængelige – de er pseudonyme, ikke 100% anonyme. Alle kan se, at adresse X sendte Y coins til adresse Z, selvom man ikke umiddelbart ser navnene bag adresserne. Faktisk har myndigheder haft stor succes med at spore og fange kriminelle netop via blockchain-transaktioner. Et globalt firma ved navn Chainalysis hjælper f.eks. FBI med at spore kryptotransaktioner, og det har ført til arrestation af narkobagmænd, som troede de kunne gemme sig bag Bitcoin. At kalde blockchain for et “paradis for kriminalitet” er altså en overdrivelse – sporbarheden gør det ofte dårligere for kriminelle end kontanter, der jo ikke efterlader et digitalt spor. Samtidig er krypto-verdenen i stigende grad reguleret: Mange lande (inkl. Danmark/EU) indfører lovgivning, der gør det sværere at misbruge kryptovaluta til fx hvidvask. Teknologien i sig selv er neutral – den bruges af helt almindelige mennesker og virksomheder verden over til legitime formål, fra pengeoverførsler til forsyningskæde-styring. Kort sagt: Blockchain er ikke lig med kriminalitet, og de fleste brugere har fredelige hensigter.
- “Blockchain bruger enormt meget energi og er dårligt for klimaet.” – Her skal vi skelne lidt. Det er rigtigt, at Bitcoin og nogle andre tidlige blockchain-netværk bruger rigtig meget strøm. Det skyldes den måde, de sikrer netværket på (via “mining”, også kaldet Proof of Work, der kræver en masse computerkraft). Men det er ikke hele historien for all blockchain. Nyere generationer af blockchain-teknologi bruger andre metoder, der er langt mere energieffektive. For eksempel skiftede Ethereum (en af de største blockchains) i 2022 sin model til noget kaldet Proof of Stake. Det reducerede Ethereums energiforbrug med over 99% næsten fra den ene dag til den anden. Altså, hvor Ethereum-netværket før brugte strøm svarende til et mindre land, bruger det nu en forsvindende brøkdel. Mange nyere blockchains har tænkt bæredygtighed ind fra starten af. Så myten om, at “blockchain = energisvin” passer kun på nogle ældre typer netværk, men teknologien udvikler sig. Vi kan selvfølgelig ikke komme udenom, at computere altid vil bruge noget energi – men det gør dit TV, internet og banker jo også. De bedste bud lige nu er, at blockchain-systemer i fremtiden vil blive så effektive som muligt, og allerede nu findes der grønne blockchain-projekter. Så lad ikke klimabekymringen skræmme dig væk alene; det er et kendt problem, som branchen er i fuld gang med at løse.
- “Blockchain er hypet og kan fikse alt – nu skal alt pludselig køre på blockchain!” – Her er det nærmest den modsatte misforståelse. Ja, blockchain er spændende, men det er ikke en magisk trylleformular for alle problemer. Nogle ting egner sig rigtig godt til blockchain (f.eks. når man har brug for et manipulationssikkert delt register). Andre ting gør ikke. Man hører indimellem ivrige tech-folk sige “lad os putte det på blockchain!” om alt mellem himmel og jord – men det giver kun mening, hvor det faktisk skaber værdi. For eksempel er blockchain ikke særlig velegnet, hvis lynhurtig hastighed er påkrævet (traditionelle databaser kan være meget hurtigere til visse opgaver). Og man skal huske, at blockchain ikke garanterer, at data automatisk er korrekte – det garanterer bare, at registrerede data ikke ændres. Hvis man lægger forkerte data ind, så ligger de der stadig (bare urokkeligt). Med andre ord: Garbage in, garbage out gælder også for blockchain. Teknologien er stadig ung, og vi finder ud af løbende, hvor den er mest nyttig og hvor den ikke er. Som med internettet i 90’erne var der en hype-bølge, hvor folk troede internettet ville løse alt straks – realiteten tog lidt længere tid. Blockchain er i en lignende fase: enormt potentiale, men også meget der lige skal modnes og integreres med verden omkring. Så nej, alt skal ikke nødvendigvis være på blockchain. Men vi vil nok se det brugt dér, hvor det giver klart mest mening – og det er der, det kan gøre en reel forskel.
Konklusion
Jeg håber, du nu føler, at blockchain er lidt mindre mystisk, end da du startede med at læse. Vi har været omkring hvad blockchain er (en delt, sikker digital kæde af information), hvordan den kan bruges i praksis (fra Bitcoin til sko og smarte kontrakter), hvorfor den har potentiale til at ændre ting i samfundet (tillid, sikkerhed, transparens, inklusion), og vi har endda aflivet nogle myter på vejen. Alt sammen i et sprog, der forhåbentlig gav mening og måske endda føltes lidt som en ven, der forklarede dig det hele.
Blockchain er komplekst under motorhjelmen, ingen tvivl om det. Men du behøver ikke forstå alle de tekniske detaljer for at forstå ideen og betydningen bag. Ligesom du kan bruge internettet uden at vide præcis, hvordan routere fungerer, vil du i fremtiden måske bruge blockchain-baserede løsninger i din hverdag, uden at tænke over det – om det så er i din bank, i supermarkedet eller et helt tredje sted.
Tusind tak for kaffe og tålmodigheden 🥰 Har du flere spørgsmål om blockchain? Så fortvivl ikke – der er masser at dykke ned i, og selv eksperter lærer nyt hver dag. Men forhåbentlig føler du dig nu rustet til i det mindste at nikke genkendende, næste gang snakken falder på “den der blockchain”. Du har forstået det væsentlige – og du er foran mange, der stadig kun har hørt buzzwords.
Held og lykke med din videre opdagelsesrejse i blockchain-land, hvis du kaster dig ud i det, og ellers kan du nu roligt sige “Jeg forstår faktisk, hvad blockchain går ud på” – og det med god grund! 🚀