HermannInvest

Menu

Budget til investering: Beregn dit overskud

Af Kasper HermannUdgivet · Opdateret 25. oktober 2026

Artiklen kan indeholde annoncer og partnerlinks, som HermannInvest kan tjene penge på.

På denne side

Dit budget til investering er det beløb, du kan undvære, når indkomsten har dækket udgifter, aftalte gældsbetalinger og de penge, du vil holde kontant til kommende behov. Beløbet kan være nul. En høj saldo lige efter løn er ikke nok til at vise, hvad du kan investere.

Lav først et årsbudget, og kontrollér derefter de faktiske betalingsdatoer. Eksemplet nedenfor viser, hvordan en månedlig nettoindkomst på 30.000 kr. kan fordeles, så 2.500 kr. går til investering. Beløbene er valgte for at vise metoden; de er ikke en anbefalet fordeling.

Find beløbet i dit eget budget

1. Vælg samme indkomstgrundlag for hele budgettet. Brug beløb efter skat, som faktisk er til rådighed. Vælg enten din egen økonomi eller hele husstandens, og medtag de tilhørende udgifter. En fælles regning skal kun tælles med én gang. Brug ikke bruttoløn sammen med nettoudgifter.

Ved svingende indkomst skal du også kunne forklare, hvordan en måned med lavere indbetalinger skal finansieres. Hold en usikker bonus uden for det faste investeringsbeløb, indtil pengene er modtaget og fordelt i budgettet.

2. Find udgifterne i kontoudtog og regninger. Gennemgå både det løbende forbrug og de betalinger, der kun kommer enkelte gange om året. Brug tidligere årsregninger og kendte ændringer til at opstille de kommende udgifter. Der er ingen bestemt længde på et kontoudtog, som alene garanterer et dækkende budget.

Forbrugerrådet Tænks vejledning til at lægge budget skelner mellem faste og variable udgifter. Den anbefaler et skema over et helt år, fordi regninger kan komme månedligt, kvartalsvist eller årligt.

3. Giv hver betaling én plads. Del udgifterne i løbende regninger, variabelt forbrug og periodiske regninger. Notér beløb og betalingsdato for hver post. En årsregning fordeles i månedsbudgettet som årsbeløbet divideret med 12.

En overførsel mellem dine egne konti er ikke en ny indtægt. Når du sætter penge til side til en årsregning, skal selve betalingen senere trækkes fra den reserve. Den skal ikke også tælles som en ny budgetudgift. Registrér tilsvarende kreditkortkøb og betalingen af kortregningen, så samme forbrug ikke tælles to gange.

4. Afstem gæld, kontantbehov og investering hver for sig. Brug betalingsplanerne til at medtage hele den aftalte gældsydelse: afdrag, renter og gebyrer. Ekstra afdrag er en særskilt anvendelse af overskuddet. De samme penge kan ikke både nedbringe gæld og indbetales til investering.

Skriv også de større udgifter ind, du allerede kender, og vælg, hvad du skal lægge til side til en nødopsparing. En regning med kendt beløb og dato hører til regningsreserven. Nødopsparingen skal have sin egen post til uventede behov. Beløbet må afhænge af din økonomi og de reserver, du allerede har.

Et overskud afgør ikke i sig selv, om en investering passer til dig. Finanstilsynets spørgsmål og svar om investering beskriver økonomisk situation og ønsket risiko som forhold i rådgivningen. Siden opfordrer også til at læse produktdokumenterne. Afklar derfor, hvornår du skal bruge pengene, og kontrollér investeringens risiko, omkostninger og muligheder for at få pengene ud, før du vælger den.

Hypotetisk budget med 30.000 kr. udbetalt

Her er et valgt budget i danske kroner for en person med 30.000 kr. i månedlig nettoindkomst. Det svarer til 360.000 kr. på et år. Alle poster er uændrede i årets 12 måneder, og regningsreserven forudsættes at være tilstrækkelig ved første forfald. Opstart behandles i næste afsnit.

Årskolonnen er hver månedspost ganget med 12. Den viser budgettets fordeling, ikke at alle betalinger sker månedligt.

Post Kr. pr. måned Kr. pr. år
Faste månedlige regninger 12.000 144.000
Aftalt gældsydelse, inklusive renter og gebyrer 1.500 18.000
Mad, husholdning og transport 5.500 66.000
Valgfrit forbrug, fx restaurant og tøj 2.500 30.000
Hensættelse til årlige forsikringsregninger 1.200 14.400
Opsparing til planlagt ferie og større køb 1.800 21.600
Tilførsel til nødopsparing 1.500 18.000
Indbetaling til investering 2.500 30.000
Ufordelt kontant margin 1.500 18.000
Fordelt i alt 30.000 360.000

De faste regninger omfatter her bolig, el, varme, internet og abonnementer. Gældsydelsen og de årlige forsikringer ligger kun i deres egne rækker. Ferie og større køb indgår kun i opsparingsposten, ikke også i det valgfrie forbrug.

Regninger, aftalt gældsydelse og løbende forbrug bruger tilsammen 22.700 kr. om måneden: 12.000 + 1.500 + 5.500 + 2.500 + 1.200. Dermed er der 7.300 kr. tilbage, før opsparing til planlagte køb, nødopsparing og investering.

Når der også afsættes 1.800 kr. til planlagte køb og 1.500 kr. til nødopsparing, er der 4.000 kr. tilbage før investering. I eksemplet vælges en indbetaling på 2.500 kr., så den frie kontante margin er 1.500 kr. Marginen er ikke på forhånd lovet til et bestemt køb.

Investeringsrækkens 30.000 kr. om året er alene summen af indbetalingerne. Der er ikke beregnet afkast, udbytte, skat eller investeringsomkostninger. Beløbet er derfor ikke en forventet depotværdi. Eventuelle skattebetalinger eller omkostninger, som betales uden for depotet, skal have plads i dit faktiske budget.

Årsregninger kræver penge på den rigtige dato

En hensættelse fordeler en udgift; den flytter ikke forfaldsdatoen. Tænk beskriver årsudgifter divideret med 12 som grundlaget for den månedlige afsætning. Kontrollér derudover, om der allerede står nok penge klar til de første regninger.

Antag, at eksemplets forsikringsregninger på i alt 14.400 kr. forfalder samlet, efter at du kun har nået to hensættelser på hver 1.200 kr. Du har ingen regningsreserve ved start. Så er der kun 2.400 kr. klar, og der mangler 12.000 kr. ved forfald, selv om 1.200 kr. om måneden dækker udgiften over et helt år.

Du skal derfor finde plads til opstartsbeløbet, før du bruger overskuddet til investering. Brug eventuelle frie kontanter, eller sæt investering og andre frie dispositioner ned, mens du får betalingen dækket. Hvis budgettet stadig ikke hænger sammen, skal du tage fat i betalingsproblemet frem for at lade en automatisk investering fortsætte på kredit.

Lav en betalingskalender med startsaldo, indbetalinger og betalinger i datoorden. Kontrollér den forventede saldo efter hver betaling, også i de dyre måneder. En positiv årssum kan ikke alene betale en regning, der forfalder tidligere.

Tjek dette før en automatisk overførsel

Automatisering er et praktisk valg, når beløbet og datoen passer til budgettet. Gå disse punkter igennem, før du sætter overførslen i gang:

  • Er den indkomst, du regner med, kommet ind?
  • Er der kontanter til regninger og aftalte gældsbetalinger frem til næste indbetaling?
  • Er hensættelser til periodiske regninger og kommende større udgifter dækket?
  • Er nødopsparingen og den frie margin fortsat til rådighed efter overførslen?
  • Kan overførslen gennemføres uden overtræk eller ny kredit?

Vælg overførselsdato efter din betalingskalender. Dagen efter løn passer ikke automatisk til alle budgetter. Hvis indkomsten er usikker, kan du gennemføre overførslen manuelt efter afstemningen eller vælge et lavere fast beløb.

Sammenhold derefter budgettet med de faktiske betalinger. Justér eller pausér overførslen, hvis der mangler penge. Regn ikke med, at forbruget af sig selv tilpasser sig.

Tilpas beløbet, når økonomien ændrer sig

Start med poster, du faktisk kan ændre, hvis du vil frigøre flere penge. Gennemgå fx abonnementer, madspild og valgfrie køb. Vil du se på aftaler som mobil, internet og el, samler Spar penge links til udvalgte udbydere, så du selv kan undersøge deres priser og vilkår. Medregn først en besparelse, når den får virkning; en opsigelse kan have en betalingsperiode tilbage.

Brug samme kontrol ved lønstigning, bonus eller tilbagebetaling af skat. Tjek først, om andre udgifter er steget, om gældsbetalinger skal dækkes, og om der er nye kontantbehov. Fordel derefter det modtagne beløb. Der er ingen fast andel, som nødvendigvis skal til depotet.

Hvis eksemplets nettoindkomst i en måned falder til 28.000 kr., og alle poster frem til og med nødopsparingen fastholdes, er der 2.000 kr. tilbage før investering og fri margin. Vil personen bevare marginen på 1.500 kr., kan indbetalingen til investering højst være 500 kr. den måned. De oprindelige 2.500 kr. passer ikke længere til det valgte budget.

Har du svært ved at betale de nødvendige udgifter, henviser Tænks budgetvejledning til gratis økonomi- og gældsrådgivning. Når betalingsbehovene er afstemt, kan du bruge guiden til investering for begyndere til det næste valg: hvad pengene eventuelt skal investeres i.

Strategi

Læs videre